Sankt Karl Borromæus Gruppen

Septuagesima-tiden

Vi er nu midt i Septuagesima-tiden – de tre søndage forud for Askeonsdag. Disse søndage kaldes Septuagesima, Sexagesima, og Quinquagesima, hvilket betyder den halvfjerdsindstyvende, den tredsinstyvende og den halvtredsindstyvende. De svarer til navnet på Fasten (Quadragesima, der på latin betyder fyrretyve, underforstået fyrre dage før Påske). Næste søndag er i år Quinquagesima søndag – også kaldet “Fastelavn”, fordi det er sidste søndag før fasten begynder Askeonsdag.

Betydningen af disse tre ugers forberedelse til fasten er dyb, og udgør en sand gave til den kristne sjæl som i denne tid følger den traditionelle messe. I denne tid viser liturgien overgangen fra den ydmyge glæde og jubel i juletiden og Hellig Tre Konger, til anerkendelsen af at det er vor egen syndighed som nødvendiggjorde at Gud blev menneske, og som menneske led og døde.

I det romerske Breviar til Septuagesima læser vi disse ord af den hellige Augustin:  “Ved ét menneske kom synden ind i verden, og døden med synden, og sådan kom døden til alle mennesker, idet alle har syndet.” I denne sætning betyder ordet “verden” hele menneskeheden.

Septuagesima-tiden lærer os noget meget vigtigt om vores elendighed og årsagerne hertil, og forbereder os dermed til fastetiden. Septuagesima-tiden indbyder os til at reflektere over menneskelig elendighed, lidelse og angst. Som kirkebønnen til Septuagesima søndag siger, er vi “med rette straffet for vore synder”. Kirkebønnen til Sexagesima søndag understreger at vore egne handlinger ikke kan frelse os: “O Gud, som ser, at vi ikke sætter vores lid til nogen ting, vi gør”. Disse tre uger indbyder os således til at sætte vor lid til Gud alene, Han, som giver os styrke til at udholde alle prøvelser. Vi ved, at det er vores syndighed, der førte til denne elendighed, og vi ved, er det kun Guds nåde, der kan frigøre os fra vore synders bånd.  Disse tre uger forbereder os til at gøre sand kristen bod.  Kun Kristus, den enevældige konge, kan frigøre os fra vores eksil i “hoc lacrimarum valle”, i denne tårernes dal. Kun Han, Jesus Kristus, kan frelse os.