Sankt Karl Borromæus Gruppen

De 7 hovedsynder – “Grådighed”

Næst efter hovmodet, som karakteriseres som den største af “de 7 hovedsynder”, finder vi grådighed. Ofte er det en betegnelse som vi måske bruger om andre der ikke ser ud til at være i stand til at kunne begrænse sig, men i stedet blot rager til sig hele tiden. På dansk bruges også udtrykkene begær eller havesyge om denne synd.

Den grådige person kender ikke til evnen at kunne begrænse sit behov for materiel rigdom.

Åndeligt set består grådigheden i at vi har et inderligt behov for at forøge vores materielle rigdom, og derfor vil vi ikke stille os tilfredse med dét som vi allerede har. Efterhånden som vi får flere rigdomme, vil vores ønske efter at forøge disse blot stige. Derved kender grådigheden reelt set ingen grænser, fordi at den hele tiden søger mere og mere, så meget at det før eller siden vil betyde, at vi i vores søgen efter rigdom vil begynde at eftertragte andres ejendele og rigdomme.

I Bibelen kendes grådigheden nemlig mest af alt fra det tiende bud som Gud giver til Moses, idet Gud fastlægger at vi ikke skal begære andres ejendom. Grundlæggende advares vi imod at have et ønske om hele tiden at rage enten materielle goder, eller for den sags skyld magt, til os selv.

 

Kærligheden til skabte ting

Når vi rammes af grådigheden i vores liv er det samtidig en erkendelse af, at vi i vores åndelige liv for længst har droppet tanken om at Gud alene kan gøre os lykkelige. For det er netop gennem grådigheden at vi begynder at betragte materielle og skabte ting som det eneste der kan give os den fuldkomne lykke her i livet. Desværre bliver vi så forblændet af grådigheden, at vi ikke opdager den onde cirkel som vi er havnet i.

I de senere år er fænomenet “Black Friday” bl.a. blevet importeret til Danmark. Billedet her er dog fra England hvor lignende scener udspiller sig.

En ting som ofte går igen er, at vi overser det faktum at rigdomme netop ikke kan tilfredsstille vores søgen efter lykke, så når vi har fået flere materielle ting, giver det os en så kort glæde og lykke, at vi hurtigt begynder at stræbe efter den næste materielle ting som så skal give os dén lykke som vi så inderligt længes efter….og det er så lige indtil dén ting ikke længee giver lykke, hvorefter vi fortsætter vores stræben efter materielle goder.

Et godt eksempel, på hvordan denne holdning manifesterer sig i vores vestlige kultur i dag, ses meget tydeligt hver gang der kommer en ny smartphone på markedet, eller for den sags skyld når “Black Friday” melder sin ankomst sidst i november hvert år. De nærmest kaotiske tilstande som ofte opstår i forbindelse med disse såkaldte “forbrugsfester” – som de populært kaldes – vidner om hvor langt folk efterhånden er villige til at gå for at få en billig fladskærm, mobiltelefon, eller hvad man nu kunne tænke sig. Billederne man ser fra disse krigslignende tilstande bekræfter blot at vi her i Vesten endnu ikke har formået at tilfredsstille vores tørst efter materielle goder.

I populærkulturen er grådigheden absolut ikke blevet overset, men har i mange tilfælde været emnet for adskillige film, der ofte involverer børshajer fra Wall Street i New York. Én af de klassiske film i denne genre er Wall Street med Michael Douglas der tilbage i 1987 spillede den grådige børshandler som ikke syntes at sky nogen som helst midler for at forøge sin formue, og endda går så vidt som til at erklære: “Greed is good” (Grådighed er godt). I den virkelige del af verden så vi også problemerne med grådigheden ifm. finanskrisen som begyndte i 2007, og som fik alvorlige konsekvenser for økonomien rundt omkring i verden.

 

Gavmildhed hjælper os imod grådigheden

Som med alle former for synd findes der en vej ud, og i tilfældet med grådigheden er det gavmildheden og næstekærligheden (Caritas) som kan hjælpe os. Det er særligt når vi giver andre personer en del af vores materielle overflod, at vi skærmer os selv imod at lade grådigheden gribe fat i os. Når vi ser andres materielle nød og behov, og rent faktisk indser at vi kan gøre noget for et andet menneske, erkender vi samtidig at det ikke er nødvendigt at vi beholder alle vores rigdomme for os selv.

Det er derfor heller ikke tilfældigt at Kirken selv gør så meget ud af at hjælpe fattige rundt omkring i verden, netop gennem Caritas, som er den Katolske Kirkes hjælpeorganisation. Kirken understreger derved at vi som troende har en pligt til at hjælpe de fattigste i verden, og at den rige og velstående del af verden også bør bidrage til at afhjælpe denne fattigdom.

Forrige afsnit i serien om de syv hovedsynder kan du læse her (“Hovmod”), og i næste afsnit ser ci nærmere på “Frådseri”.