Sankt Karl Borromæus Gruppen

Passionstiden

Med Passionssøndag (næste søndag) træder vi ind i Fastetidens to sidste uger, Passionstiden. I denne tid følger vi Jesu vej til og i den store Lidelse, som frelser alle der i tro og kærlighed søger hen til Korsets fod og opløfter deres sjæl til Herren som bar al verdens synd.

Søndagens evangelium (Joh. 8, 46-59) beretter om, hvordan Jesus i Templet forkynder at Han er Guds Søn. De gejstlige uddriver Ham med stenkast af Hans Faders hus, og de vil i de følgende dage opildne folket til at kræve Hans korsfæstelse.

Men inden da, fejrer vi Jesu indtog i Jerusalem, den følgende søndag (2. Passionssøndag, også kaldet Palmesøndag). Da hylder det jødiske folk Ham med de ord, der synges i hver eneste søndagsmesse: “Hosanna, velsignet er Han, som kommer i Herrens navn”. Men som vi også ved, er jødefolkets begejstring kun verdslig og kortvarig. Det samme ser vi også så ofte i vor tid: en “tro” hvis hovedsag er at forbedre denne verdens forhold, hvad enten det er sociale eller menneskelige, den slår let over i skuffelse og endda også had til Kirken og Kristi lære.

Den stille uge, som kulminerer i Triduum (Skærtorsdag, Langfredag, Påskelørdag), fejrer vi så Troens allerdybeste Mysterium: at Kristus, Guds Søn, gik i døden for at frelse os fra vore synder.

Bemærk at vi i år har mulighed for at fejre alle Passionstidens hellige dage i den traditionelle ritus! Se “Messetider” ovenfor, og BP162 under “Nyhedsbrev”.

Lad os her i Passionstiden meditere over dette mysterium som det udtrykkes i flg. lille motet fra Johannespassionen:

O Grosse Lieb, o Lieb ohn’ alle Masse, die dich gebracht auf diese Marterstrasse. Ich Lebte mit der Welt in Lust und Freuden – und du musst leiden!

(O Store Kærlighed, O grænseløse Kærlighed, som bragte dig på denne lidelsesvej. Jeg levede med verden i lyst og glæde – og du må lide!)