Sankt Karl Borromæus Gruppen

De 7 hovedsynder – “Dovenskab”

Normalt er dovenskab ofte noget vi forbinder med manglende interesse eller fysisk ligegyldighed, såsom at man ikke kan tage sig sammen til at foretage sig noget som helst. Selvom denne form for dovenskab på sin vis også er noget man bør undgå, er hovedsynden – som vi fokuserer på her – mest af alt af åndelig natur.

Det åndelige aspekt af dovenskab består nemlig i, at vi ikke formår at engagere os fuldkomment i at forbedre vores forhold til Gud, og som konsekvens deraf fortsætter vi i stedet med at leve i en tilstand af åndelig ligegyldighed. Dette manifesterer sig ved at vi f.eks. ikke orker at bruge tid på bøn, at vi måske ikke gider at gå til messe så ofte, eller for den sags skyld benytte nogle af de andre åndelige “instrumenter” som Kirken anbefaler til at opbygge vores forhold til Gud.

 

Verdsligheden & “sjælens mørke nat”

I praksis består den åndelige dovenskab således i at vi oftest foretrækker at bruge mere tid på verdslige ting på bekostning af de mange åndelige tilbud som Kirken giver os. Stillet overfor muligheden for enten at forbedre vores forhold til Gud, eller for den sags skyld at lære vores tro bedre at kende, får dovenskaben os til at fravælge disse. Det kan ofte skyldes at vi måske føler at tilbuddene udenfor Kirken er mere interessante, eller at det i værste fald kunne synes amoralsk at bruge tid på bøn og åndelighed, når der er så mange problemer at løse rundt omkring ude i den store verden.

Et andet aspekt forbundet med dovenskaben finder vi efterhånden som vi kommer dybere ind i det åndelige liv. Dér vil vi før eller siden støde på dét som mystikerne kalder “Sjælens mørke nat”, hvor vi på en måde oplever Guds fravær i vores åndelige liv. Én af de ting man særligt kan opleve på dette stadie er den tilsyneladende mangel på fremskridt, og netop her kan den åndelige dovenskab manifestere sig ved, at vi opgiver bønnen i stedet for at kæmpe videre med at søge Gud på et dybere åndeligt niveau.

 

Flittighed & den åndelige arbejdsetik

Den åndelige modpol til dovenskaben er flittighed, eller en passende “åndelig arbejdsetik” hvorved vi ikke alene erkender fordelen ved at gøre en god indsats ift. vores forpligtelser, men også nyder at udføre vores opgaver til punkt og prikke, og mest af alt sætter en ære i at tjene dér hvor vi kan.

Det åndelige aspekt består her i flere ting; dels i at vi med glæde tager imod det kald vi har fået fra Gud, og ønsker at tjene så godt vi kan i Kirken, men også at vi i vores åndelige liv gør en indsats, eksempelvis gennem et endnu mere aktivt bønsliv. Det er netop i bønnen og i stilheden at vi møder Gud, og det er dette møde mellem menneskets sjæl og dets Skaber, at vi indser hvad vores vigtigste formål er her i livet, samt hvad vi burde bruge vores tid til – i sidste ende alt sammen til Guds større ære, samt menneskehedens evige frelse.

 

Næste artikel i serien om hovedsynderne vil omhandle “Misundelse”.