Sankt Karl Borromæus Gruppen

Palmesøndag 2017

Indvielsen af palmegrenene

Den traditionelle procession med palmegrenene markerer begyndelsen på den stille uge, hvor vi gennemlever Jesu død og opstandelse. På den ene side mindes vi de konkrete begivenheder som fandt sted for små 2.000 år siden, og samtidig reflekterer vi også over hvad disse hændelser betyder personligt for os i dag.

Selvfornægtelsen – som har været i centrum i hele Fastetiden – har haft som mål at pege os frem mod et mål der ligger – ikke i denne verden – men hinsides…på den måde har vi forsøgt at minde os selv om, at trods de mange gode ting som stadig findes her i verden, så er der i sidste ende intet andet end troen på Jesus Kristus som kan tilfredsstille vores søgen efter en mening med livet.

Palmegrenene symboliserer traditionelt sejren over ens fjende, og i Kristendommen symboliserer palmegrenen således sejren over synden, sjælens fjende. Ved at følge i Kristi fodspor med disse palmegrene erkender vi samtidig at den eneste som har formået at overvinde den åndelige død er Jesus Kristus.

Messen begynder

I den kristne kunst er mange af martyrerne afbildet med netop en palmegren, som symbolet på at de har kæmpet; de har forsøgt efter bedste evne at leve den kristne tro, både i medgang og modgang, og derved vundet den uvisnelige sejrskrans – det evige liv.

Også vi, som stadig befinder os her i verden har endnu et løb at fuldende, men dette løb kan vi ikke klare alene. Vores styrke får vi fra troen på Kristus, og som kristne forsøger vi samtidig at støtte hinanden idet vi bevæger os frem mod mållinien – mod det evige liv. Vores udfordringer – selv i dag – er talrige, også selvom vi måske til tider synes at det kan være svært at leve den kristne tro i dag, bør vi ikke desto mindre sætte vores lid til Kristus.

Den kommende uge, hvor vi gennemlever Jesu død og opstandelse, er en tid til fordybelse i hvad det i sidste ende vil sige at være kristen…at være kristen handler ikke om at foretage etiske eller særlige moralske valg; blot at leve som en god person, og bare foretage sig en masse socialt arbejde…men at være kristen handler først og fremmest om det personlige forhold til Jesus Kristus, som ikke bare er en historisk person, men er én som lever – også i dag – og som har en konkret betydning for os mennesker i dag.

Passionen synges.

Denne kommende uge bør være en tid hvor vi stiller os selv spørgsmålet – Tror jeg på at Jesus Kristus virkeligt er Guds Søn…og tror jeg på at han er død for os mennesker…tror jeg på at der ingen anden frelse er end gennem troen på ham.

Det er spørgsmål som for mange er udfordrende, særligt fordi de stiller os i en situation hvor vi skal acceptere en absolut sandhed; for ved at acceptere den kristne tro, accepterer vi samtidig, at selvom der findes mange muligheder at vælge imellem i dag – hvad angår religion – så er der i sidste ende kun én som er den eneste rigtige vej her i livet; der er i sidste ende kun én vej som kan frelse os….

…for som Jesus sagde: ”Jeg er vejen, Sandheden og livet…ingen kommer til Faderen uden ved mig”.