Sankt Karl Borromæus Gruppen

Den gode Hyrdes søndag

Jeg er den gode Hyrde. Den gode Hyrde sætter sit liv til for sine får.

(Johs. 10,11; af evangeliet til II. søndag e. Påske)

Verdens Frelser lærer os, at den som vil kæmpe og holder ud til sine dages ende , uden at være faldet – eller, som har rejst sig og holdt ud, når han faldt – han vil blive kronet , dvs. frelst : de ord , min brødre, ville få os til at skælve og frygte, når vi  på den ene side betragter de farer, vi står over for, og på den anden side  ​​vores svaghed og antallet af fjender som omgiver os . Vi skal ikke undres over at de største helgener har forladt deres forældre og venner , deres ejendele og fornøjelser, for at gå ud og bede i skovene eller græde mellem klipperne; eller at de har lukket sig inde i en celle for at begræde deres synder resten af ​​deres liv, for at blive fri for verdens efterstræbelser, og koncentrere sig om at bekæmpe deres sjæles fjende, fast overbeviste om at Himlen ville blive givet dem for deres udholdenhed. Men, vil du sige, hvad er det så at holde ud? – Min ven, følgende. Det er at være klar til at ofre al sin ejendom, al sin vilje, al sin frihed og selv sit liv, snarere end at mishage Gud. Men sig mig så, hvad er det ikke holde ud ? Det er at falde i synd, vi allerede har skriftet, følge de dårlige venner, der har ledt os til synden, som er den største af alle ulykker, fordi den fratager os vor Gud, påkalder os Hans vrede, og bortriver  vor sjæl fra Himlen, for at give den til Helvede. Ved Guds hjælp, måtte de kristne, der er så heldige at blive forsonet med Gud gennem bodens sakramente, indse dette!

(Hellige Jean-Marie Vianney, “den gode hyrde”, værnehelgen for alle præster)