For sjette søndag i træk var det i dag, 3. søndag efter Påske, muligt at deltage i den traditionelle messe i København. Da den aktuelle ordning normalt kun tillader dette hver anden søndag, var det i sig selv en bemærkelsesværdig dag, hvor man også kunne se at regelmæssigheden giver flere mod på at deltage i messen kl. 18 i Stenosgade. Samtidig var det i dag muligt at fejre Messen i sin “komplette” form, med diakon og subdiakon foruden celebranten – det, der også kaldes en levitmesse. Og en særlig glæde var det, at både celebrant, diakon og subdiakton i dag var fra Bispedømmet København. Pater Marx (OMI) holdt som celebrerende præst en prædiken fuld af påskeglæde – med særlig vægt på den tillid, vi skal have til vor Herre, som udtrykt i den berømte bøn af Sankt Faustina Kowalska (1905-1938): Jezu ufam Tobie (Jesus, jeg stoler på Dig). I denne ånd er det også at vi beder for biskoppen, som i dag har været vor hyrde i 22 år, og for at den traditionelle liturgi må fortsætte med at blive en stadig mere tilgængelig og naturlig del af bispedømmmets liv.
Levitmesse fuld af påskeglæde
- Vores tro har overvundet det onde
- Kardinal Anders Arborelius