Sankt Karl Borromæus Gruppen

Jesu allerhelligste Hjerte

I morgen, fredag – nøjagtig 19 dage efter Pinse – fejrer Kirken en af sine mest vidunderlige fester, nemlig Festen for Jesu Allerhelligste Hjerte. Festen blev officielt indstiftet for hele Kirken så sent som i 1856 (af Pave Pius IX), mens dens oprindelse – devotionen eller tilbedelsen af Jesu Allerhelligste Hjerte – går mindst 1000 år tilbage. Siden 2002 er Festen også en særlig bededag for præsternes helliggørelse.

I modsætning til de af kirkeårets højtider, hvor vi fordyber os i bestemte dele af Jesu Frelserværk – Hans Menneskevordelse, Hans Korsoffer og Opstandelse, Helligåndens sendelse – så er denne fest blevet til på baggrund af en dyb erfaring i Kirkens senere liv, herunder mange vidunderlige åbenbaringer. Festen er derved også et dybt vidnesbyrd om den rigdom af bøn og ånd, som Kirkens liv til stadighed udvikler under Helligåndens vejledning og ved Guds direkte indgriben i menneskers liv.

De vigtigste af de omtalte åbenbaringer er dem, som den hellige Marie Marguerite Alacoque modtog i årene 1669-1675, og specielt i de sidste år af denne periode. Det var vor Herre Jesus Kristus selv, der viste sig for den hellige. Om en af åbenbaringerne fortalte hun:

Skt. Marie Marguerite Alacoque

Og Han viste mig at det var Hans store ønske om at blive elsket af mennesker, og om at udfri dem fra den fortabelsesvej, som Satan leder så mange ind på, som fik Ham til at beslutte at vise Sit Hjerte til mennesker, med alle de skatte af kærlighed, tilgivelse, nåde, helliggørelse og frelse som Det indeholder, så de må give give Ham al den ære og kærlighed der er dem mulig, så de selv må blive overvældende velsignet med de Guddommelige skatte, som Hans Hjerte er kilden til.  Han skulle æres i billedet af Hans Hjerte af kød, og dets billede skulle fremvises… Han lovede mig, at hvor som helst dette billede fremvises med henblik på at vise det særlig ære, ville Han udøse Sine velsignelser og Nådegaver. Denne devotion var den sidste udøsning af Hans Kærlighed som Han ville give menneskene i de sidste tider, for at unddrage dem fra Satans herredømme som Han ønskede at ødelægge, og derved føre dem til Hans Kærligheds søde herredømme, som Han ønskede at genoprette i hjerterne hos alle, som ville antage denne devotion (…) som behager Ham således, at Han ikke kan nægte dem, som praktiserer den, noget som helst.

 

Jesu Hjerte kirke i København

At vor Herre Jesus Kristus vil æres i billedet af Sit Hellige Hjerte kan måske ved første øjekast virke lidt besyndeligt: ser vi ikke allerede Hans kærlighed i alle Hans livs tilskikkelser, i stalden i Bethlehem, på Golgatha, ved den tomme grav? Selvfølgelig, og dog: i Hans hellige Hjerte ser vi det altsammen på een gang, nemlig det store mysterium, som Hans Kærlighed til menneskene er. Man kan i øvrigt sjældent forklare Troens dybeste mysterier i ord, og at bruge vanskelige ord gør ikke sagen bedre.

Gå en dag – meget gerne den første fredag i måneden, Jesu Hjerte Fredag –  ind i en katolsk kirke, som er indviet til Jesu Hjerte – fx kirken i Stenosgade i København. Og tilbring en stund i bøn foran billedet eller figuren, som på en central plads i Kirken viser os dette mysterium. Betragt det så vidt muligt med et barns blik. For særlig børn forstår umiddelbart billedet af Jesu hellige Hjerte, åbnet for vor skyld, fuldt af alle de gaver, Han skænker den der tror. En sådan barnlig tro er den allerstørste, og den, som Vor Herre kalder os alle til. Det er ikke en let og komfortabel tro: det åbne hjerte fortæller jo også om den smerte, vor og alle menneskers synder fremdeles giver Ham, der så brændende ønsker at Hans Guddommelige kærlighed bliver gengældt af os, vor fattig vor kærlighed end kan være.