Sankt Karl Borromæus Gruppen

Hvorfor er Messen så vigtig?

Den hellige Messe er den største skat, som Kristus efterlod sin Kirke. Den er langt mere end en menneskelig handling, fx et møde eller et skuespil. Den er Kristi virkelige offer midt iblandt os: Han kommer virkelig til stede på alteret i kød og blod, og da bøjer englene sig, og djævlene skælver. [Kardinal Newmann, ”Loss and gain” (1848)]

Ikke blot englene samler sig i usynlig lovprisning over hver messe; dæmonerne, Djævelen selv ryster for Kristi korsoffer, som befrier os fra det onde. Det onde vil frem for alt søge at franarre os denne gave fra Kristus, fordi vi i dette sande og evige offer har det mest virksomme middel til frelsen og til at udfri sjælene i skærsilden:

Djævelen har altid betjent sig af heretikere i sine forsøg på at tage Messen fra verden. Han lader dem gå forud for Anti-Krist, der frem for noget andet vil afskaffe Alterets hellige Sakramente, som en straf for menneskenes synder, sådan som Daniel forudså det: ”Og han fik magt over det ubrudte offer” (Dan. 8:12).  [Sankt Alphons af Ligurien (1696-1787), Verita della Fede III, 8:9-10.]

At Sankt Alphons her taler om virkeligheden, ser vi fx hos heretikere som Calvin, Cranmer og Luther, der alle med stor ildhu søgte at afskaffe den katolske messe. Fx skriver Luther:

Det er faktisk på Messen, som på en klippe, at hele Pavesystemet er bygget, med dets klostre, dets bispedømmer, dets klosterkirker, dets alter, dets tjenester, dets lære, dvs. med alle dets lemmer. Og disse kan ikke undgå at falde sammen, når deres gudsbespottelige og fordømte messe falder. [Luther, Against Henry, King of England, 1522]

Når vi ser den hellige messe blive angrebet og forhindret, er der grund til at være på vagt. Sommetider kan det onde skjule sig selv i en tilsyneladende, men falsk fremgang for det gode:

Vær årvågne. Disse er farlige tider. Djævelen vil gerne have os til at tro at kampen for den gamle messe næsten er vundet. Men vi er ikke i tvivl. Han hader den gamle messe og enhver, som elsker den, og især dem som frembærer det Hellige Offer. Det er nu en tid for årvågenhed, for han vil forsøge at narre os. Den tid, hvor fremgang kan spores, er den farligste af alle. [Alice von Hildebrand, Den latinske messe, 1999]