Sankt Karl Borromæus Gruppen

Advent

Efter sidste søndag i kirkeåret følger den første – Første søndag i advent. Adventstiden tæller fire søndage til minde om de fire årtusinder før Kristi Fødsel, Adventus Domini … Herrens Komme, som denne tid skal forberede os til.

Årets første messe indledes med et vers fra Davids salme 24, Ad te levavi animam meam: Deus meus in te confido… Jeg løfter min sjæl op til dig, min Gud, til dig sætter jeg min lid… Hele Adventstiden skal stemme vort sind i forventning, i tillid til Gud. Natten er skredet fremad, og Dagen nærmer sig, hedder det i epistelen fra Romerbrevet.

Kirkeårets sidste uger, hvor vi har bedt for de afdøde og mediteret over livets og Verdens ende, hvor Menneskesønnen skal komme igen, mindes vi dog om i teksten fra Lukasevangeliet, men fra forløsningens synspunkt:  Da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med stor kraft og herlighed. Men når dette begynder at ske, da se op og løft jeres hoveder, thi jeres forløsning stunder til. På samme måde ventede det jødiske folk – og særlig Guds Moder og hendes ægtemand, den hellige Josef – Herrens første komme. Allerede den følgende søndag er indgangsverset fra Esaias (30) fyldt af dette store håb: Se, Herren vil komme for at frelse folkeslagene, og Herren vil lade sin stemmes herlighed lyde til fryd for jeres hjerte.

Amen, ja kom Herre Jesus Kristus!