Sankt Karl Borromæus Gruppen

Askeonsdag

Askeonsdag! Den første dag i de fyrretyve dages fastetid, som skal forberede os til det hellige Triduum (Skærtorsdag, Langfredag, Påskelørdag) hvor vi mindes Herrens lidelse og død – og til den efterflg. Påsketid, hvor vi fejrer Hans opstandelse.

Kirkens minimumsbestemmelser for fasten kan læses her. De er et absolut minimum. Vi kan ikke høste fastetidens frugter blot ved mere eller mindre godvilligt at følge et minimum.

 For at kunne høste disse frugter må vi i fastetiden fordybe os i to ting:

  • Guds vilje med vort liv (konkret kan vi fx hver dag opmærksomt læse teksterne til dagens messe) og
  • hvad der skiller os fra Gud og hindrer os i at følge Hans vilje med os.

Kun når vi virkelig indser afstanden mellem vor korsfæstede Frelsers kærlighed, og vor egen usselhed, vil bodsøvelser kunne styrke os til kampen mod det onde. “Enhver idrætsmand

er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner” (1. Kor. 9, 25).

 

For alt det vi ellers lader styre vore tanker og gerninger, vil visne. Askeonsdagens liturgi minder os om det alvorlige faktum, at vi kun har kort tid til at omvende os, før alt er forbi. Når præsten betegner os med askekorset, siger han: Memento, homo, quia pulvis es, et in púlverem revertéris (1. Mos. 3,19: “Husk, menneske, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage”).