Sankt Karl Borromæus Gruppen

3. Søndag e. Påske

En af de store udfordringer for vores tro er al den ondskab og lidelse, som findes i Verden. Men den sande tro søger ikke den endelige forløsning i denne verden. I dagens Evangelium siger Jesus bl.a.:

I skal jamre og græde, men Verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres bedrøvelse skal forvandles til glæde. Når kvinden føder, har hun bedrøvelse, fordi hendes time er kommen; men når hun har født barnet, tænker hun ikke mere på sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I er vel nu bedrøvede, men jeg vil se jer igen, og jeres hjerte skal glædes, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.

Når vi sørger og fortvivles over menneskehedens synder – vore egne, ikke mindst – så indser vi også hvad apostelen Paulus skrev (1. Kor. 12,26) om at hele Kirken, Kristi legeme, lider når en del af dette legeme lider. “Verden” – og med den Mørkets fyrste – glæder sig over den mindste svaghed og plet i Kirkens midte.

Kan vi blot i et lille mål tage del i Kristi lidelse, som forener sig med hele den lidende menneskeheds, følge Ham blot i et lille glimt på hans Korsvej for at sone alle menneskers synder, så skal vi også se Ham og få del i Hans løfte til os om, at vi må følge Ham i opstandelsen – om at sorgen skal vendes til en glæde, som er helt anderledes end Verdens skadefryd, fordi den er evig og ren, fordi den kommer fra Hans hellige Hjerte.

På samme måde, som vi i fastetiden bestandig har opstandelsens time for øje, må vi også her i Påsketiden huske, at kun Korsets hellige vej fører til opstandelsen.