Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Kom børn, lyt til mig; jeg vil lære jer at frygte Herren”

Prædiken – Søndag 8. juli 2018

(7. Søndag efter Pinse)

Af p. Jan Hansen

Når andre mennesker taler til os, så hører vi som regel hvad de siger, men spørgsmålet er om vi også lytter vi til dét som de siger…? At lytte til andre, og til det som de forsøger at fortælle os, kræver at vi udviser opmærksomhed, og på sin vis også, at vi ét eller andet sted reflekterer over det som de siger. Det hænder nok ofte at selvom vi hører hvad andre siger når de taler, så er det at vores tanker er et helt andet sted, så vi egentlig ikke lytter aktivt. Forskellen på blot at høre og aktivt at lytte er ganske stor, fordi det viser om vi inderst inde er interesserede I dét som andre ønsker at fortælle os. 

Man kan sige at det egentlig også er det samme princip som gør sig gældende når det handler om evangeliet, og det budskab som Gud ønsker at formidle til os mennesker. Evnen til aktivt at lytte er jo yderst central fordi uden denne evne så formår vi nok ikke at gøre budskabet til en integreret del af vores liv. Vi kan komme i Kirke søndag efter søndag, og opfylde vores forpligtelser på det fysiske niveau, men dermed er det ikke sagt at der så også er sket noget på det åndelige plan, fordi dette kræver netop en aktiv indsats og personlig refleksion over dét som vi møder i Kirken og i evangeliets budskab.  

En af de Davidssalmer som vi har hørt i dagens messe, lige inden evangeliet, indeholder dette budskab om at lytte opmærksomt. Salmisten skriver: “Kom børn, lyt til mig; jeg vil lære jer at frygte Herren”, og senere siges der “bøj dit øre til mig” 

Evangeliets budskab er lidt ligesom en julegave som Gud giver til os; vi kan vælge at tage imod den med glæde, eller også afvise den. Hvis vi vælger at tage imod den, så mangler der stadig en vigtig opgave, nemlig at pakke gaven ud – det er så hér at vores personlige indsats og refleksion over evangeliets betydning for os kommer ind i billedet. For først hvis vi vælger at pakke gaven ud, kan vi oprigtigt forholde os til dét som er inderst inde, helt inde under indpakningen og overfladen. Vi er dog på sin vis ikke helt alene om at skulle pakke denne fine gave fra Gud ud. 

Vores lærdom og vores viden kommer nemlig som oftest gennem andre menneskers dybt købte og lærte erfaringer; vi lærer om troens mysterier først og fremmest ved at lytte til de som har erfaret Guds nåde I deres eget liv, og ikke mindst selv modtaget selvsamme visdom og budskab fra andre der tidligere har prædiket evangeliet til dem.  

Enhver form for læring kræver først og fremmest at vi er I stand til at lytte, og dernæst kræves der en god portion tålmodighed; dette skyldes at vi ofte er nødsaget til at få en ting gentaget adskillige gange førend at den trænger ordentligt ind oppe på lystavlen.  

Man kan sige, at det også er det selvsamme princip vi støder på når det kommer til at forstå hvad den hellige messe handler om; I starten kan messen måske virke svært tilgængelig hvis man er ny I troen eller blot ny ift. den ældre messeform. Men langsomt begynder vi at lære hvad det er for mysterier vi fejrer i Kirken og ikke mindst i sakramenterne – lidt efter lidt lærer vi at lytte og forstå hvad det hele handler om. 

I messen bliver vi bekendt med budskabet om hvad Kristi død og opstandelse betyder for os mennesker. I sit brev til romerne minder Apostlen Paulus os om, at vi blev frigjort fra synden, og at vi gennem Guds nåde helliggøres for at kunne opnå det evige liv.  

Selvom vi som kristne jo forhåbentlig godt er klar over hvad troen i sidste ende handler om, så har vi brug for at få budskabet gentaget igen, og igen, og igen…de mange gentagelser er med til at fremme forståelsen, og hver gang når vi hører en ting på ny, er der måske et helt andet element som træder tydeligere frem, så derfor er vores læring og forståelse en proces der aldrig afsluttes. 

Vi har brug for konstant at få dette guddommelige budskab forkyndt og gentaget igen og igen; og hvis det da skal have en effekt I vores liv, kræver det samtidig en aktiv deltagelse og indsats fra vores side; dvs. dels at vi aktivt lytter, men også at vi som troende, når vi deltager I liturgien, aktivt beder sammen med præsten der frembærer messeofferet.  

Vores aktive indsats og samarbejde med Guds nåde vil da også med tiden føre til at vi kan se frugterne af dette samarbejde. På trods af at vi aktivt deltager gør en indsats for vores tro, så vil der være utallige udfordringer og forhindringer på vejen; særligt derfor minder Kristus os om at vi også skal tage os i agt for falske profeter, og ikke mindst for alle de som i sidste ende kan lede os væk fra den sande tro – dette gælder for så vidt både i- og uden for Kirken. 

Jesus giver os dog en tommelfingerregel, som vi skal huske at holde os for øje, når vi skal vurdere om de budskaber vi hører og lytter til egentlig leder os til Gud, eller om de faktisk leder os væk fra Ham. 

“Se på frugterne” – det er frugterne der viser os hvilket træ vi står ved, og det er ligeledes frugterne af de budskaber som vi hører, som med al tydelighed vil vise om vi er på vej mod Gud, eller på vej væk fra Gud.

Amen.