Sankt Karl Borromæus Gruppen

29. September – Ærkeenglen Michael

I talrige steder i Bibelen støder vi på englene. Disse superintelligente åndelige væsener, som Gud indsatte til at være budbringere mellem Ham og menneskene, er et troselement som mange nok ofte vil mene virker til at være lidt for fantasifuldt til at være sandt. Da englene kun er rent åndelige væsener, er det naturligvis udelukkende skriften, troen og mange teologiske reflektioner gennem århundreder over dette emne som kan hjælpe os til bedre at forstå disse himmelske væsener.

 

Friheden til at elske

Da Gud i sin tid skabte verden med alt hvad den indeholder, både synligt og usynligt, blev det alt sammen skabt godt, hvilket vi kan læse om i skabelsesberetningen i Første Mosebog. Omend Gud skabte verden som et godt sted at være, og dertil alt levende som værende godt i sig selv, var det i sidste ende den frie vilje som skulle vise sig at vende mange ting på hovedet.

Både mennesket og englene blev skabt med den frie vilje, således at de alle frit kunne vælge Gud til eller fra. Det er nemlig kun gennem den frie vilje at kærligheden kan udøves, og kun ved at vælge Gud til ville vi som skabte væsener være i stand til at vise vores taknemmelighed og kærlighed til Skaberen, samtidig med at vores fravalg af Skaberen med al tydelighed ville vise manglen på selvsamme kærlighed.

Gud ønskede at vi skulle være helt frie til at vælge, fordi uden den frie vilje ville vores kærlighed til Skaberen ikke være reel, men ville blot være en ren og skær påtvunget kærlighed, lidt ligesom et tvangsægteskab hvor man tvinges til at være sammen med en anden person, uanset om man reelt set elsker vedkommende eller ej. Når Gud således ønskede at give os den absolutte frihed til at vælge Ham til eller fra, var det selvsagt med risikoen for at nogle af de væsener Han i godhed havde skabt ville vælge Ham fra, fordi de hverken ønskede at elske eller at tjene Ham. Denne frihed gav Han både til engle og mennesker.

 

Oprøret mod Gud

Menneskets nedtur begyndte som bekendt da Adam og Eva valgte at være ulydige mod Guds bud, men allerede inden da startede oprøret mod Gud blandt de åndelige væsener, englene. Omend Djævelen og hans engle nævnes rundt omkring i Bibelen, er der ikke én passage som entydigt beretter hele historien om deres fald fra at have været gode engle, til at blive onde engle der aktivt havde fravalgt at ville tjene Gud, og derefter gjorde hvad der stod i deres magt for at spænde ben for Guds skaberværk og for kærligheden til Gud i det hele taget.

Som nævnt er vores tro på englenes eksistens, natur og evner baseret primært på Bibelens beretninger. Lige siden de tidlige århundreder af Kirkens eksistens har mange kirkefædre og teologer reflekteret over dette emne, samtidig med at visse konciler dogmatisk har udtalt sig om englenes eksistens. Det Fjerde Laterankoncil i 1215, ønskede at komme Albigensernes kætterier til livs, så med dekretet “Firmiter” blev det bekendtgjort at først blev englene skabt af Gud, og dernæst var det menneskenes tur. Senere i samme århundrede skrev den store dominikanske middelalderteolog, Skt. Thomas Aquin, endvidere grundigt om englene i sit store værk “Summa Teologiae”.

Et vigtigt aspekt omkring englene er at de er skabt som væsener med hver deres personlighed, ligesom vi mennesker også har hver vores personlighed. Derved kan vi også betragte englene som individer der kan skelnes fra hinanden, hvilket endvidere gør at vi også har kendskab til nogle af englenes navne, heriblandt den førende af alle englene, nemlig ærkeenglen Michael.

 

Skt. Michael: “Hvem er som Gud…?”

Da de onde engle med Lucifer i spidsen valgte at gøre oprør imod Gud, var det Michael (hvis navn på hebraisk betyder “Hvem er som Gud”) der ledte an i kampen mod oprørerne i Himlen. Denne kamp ser vi henvisninger til flere steder i Bibelen, bl.a. i Lukasevangeliet hvor de 72 udsendte glade og stole vender tilbage til Jesus, for at fortælle at selv dæmonerne adlyder dem:

De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.« (Luk 10,17-20)

Senere ser vi også i Johannes’ Åbenbaring beskrivelsen om den store kamp der fandt sted i Himlen, hvorefter de onde engle blev styrtet til jorden:

Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. (Åb 12,7-9)

 

Pave Leo XIII’s vision & bønnen til Skt. Michael

I kraft af deres natur er englene væsener som vi mennesker kan bede om at bringe vore bønner og anliggender frem for Gud, netop i kraft af at de er indsat som budbringere. Den måske mest kendte bøn til ærkeenglen Michael blev forfattet af pave leo XIII tilbage i 1884. Efter at have deltaget i den Hellige Messe fik han pludselig en vision, hvori han overhørte en samtale mellem Gud og Djævelen, der ønskede 75-100 år, samt tilstrækkeligt med magt, til at ødelægge den Katolske Kirke. Der er forskellige variationer af hvad der skete i det øjeblik paven fik denne vision, bl.a. berettes det at han i visionen også så hvordan den Evige Stad – Rom – blev fyldt med Helvedes engle.

Pave Leo XIII forfattede kort efter visionen bønnen til ærkeenglen Michael, som han derefter beordrede skulle bedes efter alle lavmesser, dvs. hverdagsmesser, for netop at bede om at Guds Kirke måtte blive beskyttet fra al ondskab. Denne bøn blev bedt fast indtil 1968 hvor pave Paul VI ændrede messens form, og derved også fjernede Leo XIII’s bøn til ærkeenglen Michael. Dog bliver den igen i vor tid bedt af mange troende ved afslutningen af de traditionelle hverdagsmesser.

 

Bønnen findes i forskellige oversættelser, og ses herunder i én af de danske udgaver:

Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i striden. Vær vort værn imod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham, derom beder vi ydmygt. Og du, De himmelske Hærskarers Fyrste, nedstyrt ved Guds kraft til helvede satan og alle onde ånder, der færdes i verden til sjælenes fordærv!

Amen.