I lyset af de seneste skandaler som har ramt Kirken, har de nordiske biskopper bedt de troende i de nordiske lande om at faste og bede for både Kirken samt den Hellige Fader, hhv. fredag d. 5. oktober (fastedag) samt søndag d. 7. oktober (bededag).
Hvordan gennemføres faste- og bededagen rent konkret…?
Fredag den 5. oktober er selve fastedagen. Vi kender fredagen som ugentlig bodsdag, og denne fredag er også første fredag i oktober, hvor vi særligt ærer Jesu Hjerte, altså hylder og åbner os for hans store kærlighed. Jesus har som uskyldig sonet vore synder.
Fredag den 5. oktober opfordres alle til at faste, dvs. nøjes med blot eet solidt måltid, lidt i stil med askeonsdag og langfredag. Om muligt kan man også give afkald på andre goder og vise særlig opmærksomhed på mennesker, som måtte have særlige behov.
Søndag den 7. oktober er bededagen. Det er i år også Rosenkransfesten. I flere menigheder har man tradition for at bede rosenkransen før messen. På denne dag opfordres alle menigheder til at gøre det. Rosenkransen minder os om enigheden i Urkirken, hvor ”alle i enighed holdt fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor, Maria, og hans brødre.” (jf ApG 1,14)
Rosenkransfesten blev indført efter slaget over en fjendtlig flåde ved Lepanto i 1570. Det er ikke den form for triumf, vi skal lægge for dagen nu; men derimod hente tillid til, at bøn, og ikke mindst rosenkranbønnen, kan hjælpe os med at overvinde andre trusler og farer, også inden for Kirken selv.
Hele biskoppens brev til bispedømmet kan læses her.