Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Giv kejseren, hvad kejserens er”

Prædiken – Søndag 21. oktober 2018

(22. søndag efter Pinse)

Af p. Jan Hansen

Vi er blevet født i denne verden, og vi befinder os i denne verden; men ikke desto mindre, så er vi ikke en del af denne verden, fordi vores hjerte og vores sjæl er rettet mod noget helt helt andet end denne forgængelige verden, fordi som Kristne modtog vi i sin tid dåben med dét ene formål at blive en del af Guds Rige – vores fokus er rettet mod evigheden.

Mange af os har forhåbentligt et hjem og et sted at bo; vi har nogle møbler, et arbejde, en bil og måske endda også nogle penge på bankkontoen. Omend alle disse skabte materielle ting på sin vis kan være nok så rare at have, fordi de er med til at skabe nogle komfortable rammer i vores dagligdag, så skal vi naturligvis aldrig glemme at disse ting forgår.

Vi kom til denne verden uden noget som helst, og vi vil en skønne dag også forlade denne verden, uden at vi kan tage noget som helst med os. Alt det vi ejer her og nu må vi en skønne dag efterlade her på jorden; og mens at vi til dén tid så farer afsted ud i evigheden uden at tage noget som helst med os af materielt gods, så vil andre overtage vores ting, og få glæde af dem i mellemtiden, indtil også de en skønne dag må forlade denne verden.

Dagens evangelium er en passende påmindelse til os alle sammen, at penge og alle de andre materielle ting vi går og samler på ikke nødvendigvis er dårlige ting i sig selv, men de kan dog aldrig blive det vigtigste som vi bør koncentrere os om. Faren er naturligvis at hvis vi lægger for meget værdi i det materielle, risikerer vi samtidig at fjerne vores fokus fra Gud.

Materielle ting kan skabe en vis form for stabilitet i vores liv og i vores dagligdag, men i sidste ende er det alene vores forhold til Gud som tæller. I evighedens lys betyder vore forhold til den danske stat ingenting.

Jesus minder os om, at vi uden tøven skal give dét som tilkommer kejseren, dvs. i vores tilfælde til Skattefar, men samtidig skal vi særligt huske at give Gud dét som tilkommer Ham.

Ja, staten kan da godt få vores penge, men vores sjæl, vores hjerte og vores kærlighed – de ting tilhører ikke den danske stat; ej heller politikerne inde på Christiansborg, men de tilhører ene og alene Gud. Vi blev skabt af Gud, vi lever for Gud, og med tiden vil vi forlade denne verden, for derefter at vende tilbage til Gud – alt imens vi efterlader vores materielle goder her på jorden til vores arvinger.

Jo mere man vokser i det åndelige liv, jo tættere kommer man naturligvis også på Gud. Vi vil med tiden opdage, at når vi lærer at Gud er vigtigere end det skabte, og når vi lærer at sætte Ham først, så indser vi også at alt det materielle ikke har nær så stor en betydning, som det måske ellers tidligere har været tilfældet.

Vi har sikkert alle haft perioder i vores liv, hvor vi tænkte meget på karriere, på at tjene penge og derved kunne få råd til at købe hus, bil og hvad penge ellers kan skaffe os. Forhåbentlig har der så været et tidspunkt hvor vi har opdaget, at materielle ting ikke kan gives os den virkelige lykke som vi inderst inde søger. En ny iPhone eller en ny fladskærm kan da sikkert være dejlige at have, men de formår aldrig at tilfredsstille vores hjerter og vores tørst efter Gud.

På trods af hvor mange materielle goder vi måtte have, lad os da forny vores ønske om at vi i dette liv fortsat må kunne komme Gud nærmere. Lad os erkende at penge blot er døde ting, som skaber en sikkerhed og stabilitet, men at de ikke giver os virkelig lykke.

For når vi er nået så langt kan vi med ro i sindet give kejserens hvad kejserens er, og samtidig kan vi med ro i sindet give Gud dét som med rette tilkommer Ham alene – nemlig vores sjæl og vores kærlighed.

Amen.