Sankt Karl Borromæus Gruppen

Jul, Christmas, Noël

Advendtstiden er, som bekendt, en forberedelsestid til Festen for Herrens fødsel. En bodstid, i katolsk tradition, omend kortere og “mildere” end fastetiden, der går forud for kirkeårets allerstørste fest: Påsken.

Det er opbyggeligt at fordybe sig i de navne, Festen for Herrens fødsel har fået på forskellige sprog. På dansk er det ganske vist et gammelt hedensk ord, jul eller jól, der slet og ret betyder “fest”. Og lysets genkomst, som i hedensk tid blev fejret i materiel forstand, er dog et smukt billede på det lys, som Kristi fødsel bringer ind i verden, et lys der skal skinne for mange. På engelsk har vi det smukke ord “Christmas” – Kristus-Messe, som vi særlig kan tænke på ved den højtidelige messe julenat. Natten er også central i det tyske “Weihnacht”, hellig-nat (Weih- er det samme ord som vielse): den nat, hvor englene sang for hyrderne på marken om den Verdens Frelser, der netop var født. Og dette sidste er i fokus på de romanske sprog, som fransk (Noël), italiensk (Natale) og spansk (navidad), hvis betegnelser alle kommer af det latinske ord for fødsel; Herrens fødsel. Der er sikkert andre sprog, hvis navne for den kommende fest reflekterer andre sider af dens indhold. Og det er smukt at de folk, for hvem Herren lod sig føde til verden, hver har fastholdt et stykke af det store mysterium, som denne fødsel er og forbliver.

At forberede sig til Herrens Fødsel er naturligvis frem for alt et spørgsmål om en indre besindelse: er der plads i mit hjerte til at Kristus, den Menneskevordne, kan blive Konge der? eller er der,  som i herberget i Bethlehem, så mange ting i vejen, at Han må gå forbi? Kirkeårets tekster indbyder os i disse dage til, med stor alvor, at berede Herrens vej i vort sind. På søndag, Rorate søndag, citerer Lukas (med henbilk på Johannes Døber’s mission) Esajas’ ord:

Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
Hver dal skal fyldes,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
de krogede veje skal rettes ud,
de ujævne gøres jævne.
Og alle mennesker skal se Guds frelse.

Alle mennesker skal se Guds frelse… det er et stort løfte. Men også et der forpligter til besindelse. Er vi rede? Vil vi Guds frelse?

Lad os bruge den resterende del af adventstiden til at åbne vore hjerter for Ham, der kommer, og som bringer “Fred til alle mennesker af god vilje”.