Sankt Karl Borromæus Gruppen

Kærlighedens og Vinens Apostel


Kirken velsigner på den hellige Apostel Johannes’ Festdag (27. december) menighedens medbragte vin, og beder om, at de der drikker af den velsignede vin, må blive beskyttet og velsignet. Således også i år i Jesu Hjerte kirke:

Velsignelse af menighedens vin efter messen, 27/12 i Jesu Hjerte kirke

Men hvorfor nu det?

Den hellige Johannes, apostel og evangelist, indtog en særlig plads allerede som discipel. Han var sammen med Peter og sin bror Jakob blandt de tre udvalgte disciple, som overværede Jesu forklarelse på Tabor Bjerg (Matt. 17,1). Han sidder ved Jesu side under den sidste nadver (Johs. 13,23). Det var til ham, den korsfæstede Kristus betroede sin Moder (Johs. 19,26). Og det var om ham, den genopstandne Kristus, kort før sin tilbagevenden til Himlen, sagde til Peter: “Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig?” (Johs. 21,22).

Således skulle det ikke gå; men Apostlen og Evangelisten Johannes overlevede de andre apostle, som alle døde martyrdøden. Han skrev det sidste og mest “teologiske” af de fire evangelier (hans symbol, ørnen, henviser til dette evangeliums særlig ophøjede og abstrakte karakter). Johannes kaldes sommetider “Kærlighedens Apostel”, fordi det er i hans evangelium, vi finder nogle af de smukkeste formuleringer af Kærlighedsbudet, sådan som han huskede Jesus havde formuleret det: “Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.  Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden” (Johs. 13,34-35).

Apostlen Johannes levede som nævnt længe, i flg. traditionen helt til år 101 e. Kr., hvor han døde i den græske by Efesus, 98 år gammel. Foruden evangeliet skrev han Åbenbaringen og de tre korte breve (eller “epistler”) som bærer hans havn. Fra Kirkefaderen Hieronymus’ bog “Om berømte mænd” (393 e. Kr.) har vi lidt flere detaljer om hans liv som Apostel. Selvom han ikke blev martyr, måtte han tidligt flygte fra de romerske kristenforfølgelser i Samaria, og blev siden sendt i eksil på øen Patmos, hvor han opholdt sig til år 96 e. Kr. Traditionen fortæller også, at han blev forsøgt myrdet med forgiftet vin, men at han før han drak vinen, velsignede den og dermed mirakuløst fjernede giften. Det er til minde om denne begivenhed, at traditionen med at velsigne vinen på Johannes’ Festdag er opstået.