Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Loven er en hjælpende hånd”

PRÆDIKEN

HERRENS OMSKÆRELSE – 1. JAN. 2019

Af p. Jan Hansen

I kølvandet på syndfloden, som vi hører om i 1. Mosebog, indstiftede Gud sin pagt med Abraham, han som skulle blive far til mange mennesker. Jødernes pagt med Gud blev til et konkret tegn i form af omskærelsen, et ritual der vist ikke behøver den helt store præsentation. I henhold til Moselovens forskrifter var det derfor påbudt, at på den 8. Dag efter fødslen, skulle forældrene sørge for at udføre dette ritual, for netop at sikre overholdelsen af Moseloven, og dermed den ældgamle pagt mellem Gud og det udvalgte folk. 

Omskærelsen, som i den ekstraordinære liturgiske kalender netop falder på denne 1. Januar, minder os om den dybe forbindelse mellem den gamle og den nye pagt – ml. det Gamle Testamente og det Nye Testamente. Nogle vil nok mene at vi med troen på Kristus ikke længere har behov for at dvæle så meget ved det Gamle Testamente, netop fordi at Jesus med sit komme til verden, sin død, opstandelse og himmelfart har fornyet menneskets forhold til Gud. Jesus har indstiftet en ny pagt mellem Gud og mennesker, som ikke længere indebærer at alle Moselovens gamle ritualer og forskrifter længere var nødvendige. Vi hører jo trods alt Jesus sige til den Samaritanske kvinde i Johannesevangeliet (kap. 4), at der vil komme en time hvor vi blot behøver at tilbede Faderen i Ånd og Sandhed…så derfor er loven, og derved de mange påbud og ritualer, vel ikke længere nødvendige…? 

…og så alligevel er de jo til en vis grad, fordi Jesus siger selv i Bjergprædikenen: “Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, nen for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af love, før alt er sket” (Matt 5,17-18).

Selvom vi måtte føle at love og regler til tider kan virke lettere arbitrære og ude af trit med virkeligheden – måske mest af alt de regler samfundet til tider pålægger os – så er det vigtigt at huske på, at enhver lov og regel er med til at sikre stabilitet. Den er med til at forælle os mennesker hvad der er nødvendigt, hvis vi vil sikre en vis form for orden i vores samfund, og derved at hjælpe folk til at leve på en måde der stemmer overens med dét der forventes af dén autoritet som har indført de pågældende love og regler. 

Selv mange af de love og regler som vi finder i det Gamle Testamente alle havde til formål at sikre en vis form for stabilitet, så havde de også en vis opdragende effekt i form af at det udvalgte folk – netop i kølvandet på arvesynden – lærer hvad der er nødvendigt at gøre i livet, såfremt at de ønskede at leve i overensstemmelse med Guds vilje. 

Ligesom når et barn skal til at lære at gå selv, så har det i starten brug for hjælp og støtte for at undgå at det falder. Forældrene hjælper barnet, og holder det i hånden, alt imens barnet langsomt tager sine første skridt, og lidt efter lidt bliver barnet selv i stand til at kunne gå uden den fornødne hjælp. Dog, selvom hvis barnet skulle falde, så står forældrene forhåbentlig klar til at hjælpe det på benene igen.

Det samme er også tilfældet med loven – og i vores tilfælde er det jo særligt Kirkens mange regler og love – fordi reglerne hjælper os til at forstå hvordan vi bør vandre, og er netop en støtte idet vi langsomt lærer at gå selv. Når vi så falder, så er loven den hjælpende hånd vi har brug for til at kunne komme på fode igen, og for at kunne fortsætte vores vandring. Hvis ikke vi havde denne støtte, så ville det være svært at komme på fode igen, og vi ville i værste fald næppe nå nær så langt.  

Men idet vi så lærer at kunne gå selv, lærer vi også på et tidspunkt at kunne leve på en måde der er i overensstemmelse med loven, men hvor det vil virke mere naturligt for os. Når vi når dértil, så er det at vi begynder at kunne se visdommen i, at Gud har givet os nogle love at overholde, netop fordi at de er med til at vi kan leve i overensstemmelse med den naturlige orden som Gud har nedlagt i skaberværket, fordi uden denne orden ville mange ting falde fra hinanden. 

Først når denne verden er passeret forbi, vil der ikke længere være brug for loven, fordi til dén tid vil den guddommelige kærlighed alene være nok til at lede os, og vi vil da blive fuldkomne og fri for enhver form for synd.

Amen.