Sankt Karl Borromæus Gruppen

Vi har en drøm…

Det seneste nyhedsbrev fra den franske lægmandsorganisation “Paix Liturgique” præsenterer en drøm om hvordan den katolske kirke i Frankrig kan tage sig ud i 2039, hvor det i øvrigt forventes at halvdelen af alle aktive franske præster udelukkende vil fejre den traditionelle messe. Drømmen handler om den “liturgiske fred”, som forudsætter at ingen legitim liturgi i Kirken undertrykkes eller betragtes som sekundær. Vi deler denne drøm, idet vi naturligvis tænker på Danmark; det er ikke en drøm om, at den reformerede liturgi fra 1969 er forsvundet, men en drøm om at alle katolikker frit kan vælge mellem den, og så den liturgi som også var almindelig i Kirken fra det 6. århundrede og indtil 1969. Vi citerer nyhedsbrevet (oversat fra fransk) :

William Blake : Jacobs Drøm (1805)

På den tid (2039, altså) er forholdet mellem lægfolk, præster og biskopper blevet normalt igen, idet de kender hinanden, taler sammen, og har etableret en rigtig dialog i fred og kærlighed. Der er naturligvis altid problemer og kriser, som i alt menneskeligt… men disse løses naturligt og i loyalitet og gensidig respekt.

På den tid er sognene igen autentiske enheder af kristenhed, som forener ALLE de troende i et område, uden undtagelse, under ledelse af deres sognepræster, så de sammen arbejder for Guds ære og for missionen, i en diversitet som ikke er en hindring men en rigdom, fordi den gør det muligt at nå alle mennesker med deres forskellige sensibiliteter og personligheder.

På den tid er den kateketiske situation i Frankrg også normal. For i alle  Frankrigs sogne undervises børn og konvertitter i en autentisk, katolsk katekismus. Og som følge heraf bekender troende og præster i alle sogne den autentiske katolske Tro som Kirken trofast har overleveret siden apostlene.

I 2039 vil det være muligt i alle sogne for de troende, som ønsker det, at leve deres katolske tro i den traditionelle liturgis rytme, som ikke længere er “ekstraordinær” men er blevet en normal og ordinær del af det liturgiske liv i sognene.

Der fejres også i alle sogne en “moderne” form af liturgien, på modersmålet; den er fuldt ud katolsk, og er renset for snak og tvetydigheder. For de to former af messens ritus har gensidigt beriget hinanden, og de fleste steder fejres liturgien vendt mod Herren. De troende knæler for de hellige mysterier, som for alle de troende utvetydigt er Kristi autentiske Legeme.