Sankt Karl Borromæus Gruppen

Børn til messen?

Kirkens fremtid…

I USA diskuterer nogle i fuldt alvor, om små børn – som ikke med garanti kan sidde stille i længere tid – mon egentlig overhovedet bør medbringes til messen. Der er da også efterhånden stille og roligt i mange tidligere livlige kirker, hvor der plejede at være uro under hele den latinske messe. Men nu har man fået messe på modersmålet, som bivånes af modne mennesker, der bliver færre og færre år for år; de har ofte svært ved at kapere, når en børnefamilie pludselig overdøver præstens mange åndrige små indfald. De modnes børn kommer ikke længere i kirke, og de har ofte ingen børnebørn. Freden har sænket sig, og man begynder at overveje, hvornår kirken kan sælges. Den latinske messe fejres godt nok flere steder nu, og der kan man ikke nyde samme fred – her flokkes yngre familier med børn, og selvfølgelig er der også enkelte ældre deltagere som savnede messen på latin – men de glæder sig bare over at der igen er mange børn til messe, og dermed en fremtid for menigheden. Se komikeren Jeremy McLellan‘s kommentar til den absurde konflikt om børnenes plads i kirken:

Også i Jesu Hjerte kirke glæder vi os over at der er mange børn og unge, trods det at messen som regel fejres kl. 18, et tidspunkt der ikke ligefrem kan være valgt for at skåne sarte ører til andre messer…