Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Vær frimodige, jeg har overvundet verden”

PRÆDIKEN

HVIDE SØNDAG – 28.04.2019

Af p. Jan Hansen

Apostlen og evangelisten Johannes, også kendt som “Teologen” i hvert fald i de østlige Kirker, beskriver i stærke vendinger forholdet mellem Kirken og verden som en kamp; om ikke ligefrem en fysisk én af slagsen, så i alle tilfælde en åndelig kamp om sjælenes frelse. Beskrivelsen af dette modsætningsforhold mellem den åndelige og den fysiske verden finder vi primært i Johannes’ første brev, hvorfra vi også i dagens epistel hører om netop dette noget anspændte forhold.

I særlig grad fortæller Johannes sine læsere, at “alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og dette er den sejr, som overvinder verden, vor tro” (1 Joh 5,4). Når Johannes på denne måde opstiller et modsætningsforhold mellem troen på Gud på den ene side, og resten af verden på den anden side, så er dén pointe som han søger at sætte en tyk streg under nemlig dén, at så længe vi holder os tæt til Kristus i vores liv, så har vi reelt set intet at frygte her i livet.

Endvidere sagde Kristus selv til sine disciple ved den sidste nadver: “I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden” (Joh 16,33). Kampen om at vinde over denne verden handler som nævnt ikke om at vi som kristne skal ud og kæmpe fysisk mod andre magter, men vi skal derimod bruge det stærkeste våben som vi har til rådighed – nemlig bønnen; for det er bønnen som hjælper os til at holde vores fokus rettet mod Gud.

I dette modsætningsforhold mellem Gud og verden, som Johannes frembringer, ligger i øvrigt også en væsentlig pointe i, at hvis vi glemmer at det vigtigste som vi mennesker besidder er vores udødelige sjæl, så er det at verden vil forsøge at overbevise os om, at meningen med livet udelukkende skal findes i denne fysiske verden og i en rent materialistisk baseret eksistens. Når vi derfor glemmer at vores vigtigste skat er vores udødelige sjæl, så har verden overvundet os, fordi at verdenen dérved har fået os til at glemme alt om Gud; verdenen formår at overbevise os om, at vi skal elske det skabte mere end Gud, og at vores forhold til Gud derved også er og bliver sekundært.

Kristus har overvundet verden, og i kraft af vores dåb tilhører vi nu alene Gud, og har dérfor også del i Kristi sejr over døden. Som kristne der har modtaget dåben og således er blevet nye skabninger, genfødt af vand og Helligånd, er det vores opgave at gøre alt hvad vi kan for at holde fast i vores dåbspagt lige indtil dén dag hvor Gud kalder os fra denne verden.

“Hvide Søndag” – 28. april 2019

Vi er nødt til at kæmpe for vores dåbspagt, og vi er nødt til at tage del i denne åndelige kamp for at kunne holde vores udødelige sjæl ren og uplettet fra al synd indtil den en skønne dag skal stå frem for Gud på den anden side af dette liv.

At holde fast i vores dåbspagt, og at holde os fra syndens vej ved vi godt er svært, og det ved Gud naturligvis også; netop dérfor har Kristus givet os Kirken, sakramenterne og bønnen som skal hjælpe os i dette forehavende.

Det sker jo ganske ofte at vi snubler, falder og måske nogle gange slår vi os oven i købet ganske hårdt; men Kristus giver os hånden og hjælper os på fode igen hver eneste gang vi falder; dog er det os selv som skal tage imod denne udstrakte hånd når vi gang på gang falder pga. synden.

Kun når vi anerkender Kristi magt over synden og over denne verden, vil vi også blive bedre i stand til at holde vores åndelige sti ren og uplettet. Når vi med Guds hjælp formår dette, så kan vi også være sikre på at Gud en skønne dag vil tage imod os med åbne arme og sige: “Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!” (Matt 25,23).

Amen.