Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Salige er de, som ikke har set og dog tror”

PRÆDIKEN

KRISTI LEGEMSFEST – 23.06.2019

Af p. Jan Hansen

“Den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.” (Joh 6,58)

For jøderne var det intet mindre end en skandale af overordentlige dimensioner – Over for dem stod en mand der hårdnakket påstod, at hvis ikke de ville spise hans kød eller drikke hans blod, så kunne de ingenlunde have liv i sig. For hvordan kan det dog give liv at vi spiser en mands kød og drikker hans blod…?

Selvsagt er og bliver dette ét af de største mysterier inden for troens verden. Selvom vi der er katolikker trofast modtager Jesu Legeme og Blod når vi kommer til messen, så kan vi måske ofte godt ende med at sætte os selv på automatpilot, og derved komme til at agere til messen som var det blot endnu en rutine, endnu en søndag vi skal igennem. Dog er vi naturligvis så heldige, at Gud ved sin nåde til stadighed minder os om, hvor stort og fantastisk et mysterium vi egentlig kan fejre, og ikke mindst modtage når vi kommer til messen, og særligt når vi knælende modtager Eukaristien fra præsten.

Selvom Kirken siden Herrens Opstandelse troligt har fejret dette mysterium, hvor brødet og vinen bliver forvandlet til Jesu Legeme og Blod, så er Kristi Legemsfesten dog af en forholdsvist nyere dato, idet det først var i midten af det 13. århundrede at denne fest blev indstiftet.

Formentlig har de fleste af os hørt og læst om de Eukaristiske mirakler, hvor den konsekrerede hostie er begyndt at bløde, hvilket om noget har været et kraftigt tegn til de troende om, at præstens handling ved alteret ER i stand til at forvandle brødet og vinen til Jesu Legeme og Blod.

Fra tid til anden har vi som kristne givetvis brug for tegn på Guds tilstedeværelse i blandt os, for at vi dérved kan blive styrket i troen, men selvom vi måske ikke selv har nåden af at kunne opleve et Eukaristisk mirakel, bør dette ingenlunde få os til at miste modet. Fordi vi bør trods alt også huske på de ord som Jesus sagde til apostlen Thomas, der som bekendt havde svært ved at tro på at opstandelsen vitterligt havde fundet sted: “Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.” (Joh 20,29).

Den store middelalderteolog, Thomas Aquin, beskriver i hymnen Pange Lingua, som han komponerede til fejringen af Kristi Legemsfesten tilbage i midten af det 13. århundrede, dette vidunderlige mysterium, at Jesus fuldt ud er tilstede under brødets og vinens skikkelse; som Thomas Aquin formulerer det: “Den som ikke ydmygt tror det, fatter ej Guds sakramente”.

Vi kan se brødet og vinen med vores øjne, men de selvsamme øjne kan ikke se dén virkelighed som finder sted når præsten forvandler brødet og vinen til Jesu Legeme og Blod. Derimod så kan vores indre åndelig sans; vores tro, fortælle os at hér er noget der i dén grad overgår enhver menneskelig sans, og ikke mindst forstand.

At vi mennesker ingenlunde er i stand til at se at brødet fysisk blive forvandlet til Jesu Legeme, eller vinen forvandlet til Jesu blot, er ikke ensbetydende med at det hele blot er magi, eller et menneskeligt påfund. For dén som ikke tror eller har svært ved overhovedet at tro, så er ingen forklaring mulig, mens at for dén som helhjertet tror, så er ingen forklaring nødvendig. Med andre ord, så kan vi ikke andet end forklare dette under, som vi netop fejrer denne dag, med andet end troens briller om man vil.

Når vi som mennesker vælger at tro på noget som vi selvsagt ikke kan bevise ved hjælp af videnskaben, så er det med andre ord et udtryk for det inderlige håb, at der alligevel eksisterer noget der er større end os mennesker.

At tro, er den handling hvormed vi vælger at underkaste sig Gud med al vor vilje og al vor intellekt; men som kristne underkaster vi os ingenlunde Gud ud af frygt, men alene ud af en oprigtig kærlighed til Skaberen, netop fordi at vi alene erkender at alt dét som eksisterer kommer fra Gud, og at Gud alene også er målet for vores menneskelige eksistens.

Troen er ikke noget vi bare kan tænde og slukke for på samme måde som vi kan tænde eller slukke for et fjernsyn. Troen er en gave som Gud giver til os mennesker, og som forudsætter at vi i vores indre tør åbne os op for dén mulighed at Gud rent faktisk eksisterer. Idét vores tro forøges, styrkes også håbet om det evige liv, og i takt med at vores håb om dét der venter os på den anden side af dette jordiske liv vokser…ja, så bliver vores kærlighed til Gud også styrket.

Det er lidt som med en plante – troen er rødderne, gennem hvilke planten får sin næring; håbet er stilken som gennem denne næring vokser sig større og stærkere, og til sidst ud af alt dette kan kærligheden til Gud så blomstre frem.

I Eukaristien er troen, håbet og kærligheden fuldt ud til stede; for vi tror at Jesus Kristus er fysisk tilstede i dette sakramente; vores håb om det evige liv styrkes når vi modtager Eukaristien, og samtidig manifesteres Jesu Kristi selvopofrende kærlighed til os, alt imens at også vi kan bekræfte dén kærlighed hvormed vi elsker Gud, idet vi knælende modtager dette himmelske brød.

Amen.