Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Gengæld ikke ondt med ondt”

PRÆDIKEN

5. SØNDAG EFTER PINSE – 14.07.2019

Af p. Jan Hansen

I mange samfund og religioner var det i ældgamle dage traditionen, at hvis nogen gjorde skade på os, så havde vi retten til at påføre andre den nøjagtig samme skade. Det er herfra at vi får den velkendte tommelfingerregel om “tand for tand, og øje for øje”. Dermed mente man, at det måske var muligt at undgå at nogle mennesker tillod sig at gøre skade på andre, fordi at de dermed vidste, at den selvsamme skæbne i så fald ville ramme netop dem selv.

I jødedommen finder vi dette princip i de fem mosebøger, hvor det netop understreges at dette er den passende måde at straffe på…og idet vi så når frem til det nye testamente gør Jesus op med denne lov og denne mentalitet. I stedet skulle vi så til en vis grad lære at bære over med andre som gør ondt imod os….men hvorfor skulle dette egentligt være en bedre løsning, i stedet for bare at vælge den nemme løsning, nemlig at gengælde den onde handling som nogen har gjort imod os.

I bund og grund så forsøger Jesus jo at lære os, at vi netop ikke skal fokusere for meget på at hævne os over andre, da dette i sidste ende ikke vil gøre verden til et bedre sted. Derimod vil verden blive bedre, hvis vi i stedet lærer hvad det vil sige at tilgive, samt når vi formår at kunne bære over med andres synder, fejl og mangler. 

At være i stand til at tilgive andre forudsætter, at vi først og fremmest selv har lært at bede om tilgivelse for de synder vi begår, fordi når vi synder så er det jo ikke fordi, at vi kan påstå at vi er uskyldige, og at det derimod var andres skyld, at vi endte med at synde imod Gud eller imod vores næste. 

Vi kan måske til tider godt have tendensen til at vi giver andre skylden for vores elendighed, eller for at vi har begået en bestemt synd eller ond handling. Det ligger jo trods alt lidt til menneskets natur, hvilket vi ser allerede i første mosebog, hvor Adam var ganske hurtig til at skyde skylden på Eva, og sagde: “Det var hende der fik mig til det!”. Således kan vi mennesker selv dén dag i dag fra tid til anden være ganske gode til at lægge ansvaret fra os, og i stedet give andre skylden for vores ulykker eller ligefrem for vores synder. 

Men det er vigtigt at huske på, at vores handlinger og især vores synder på ingen måde kommer ud af det blå, men faktisk er vores synder resultatet af en længere proces som finder sted inde i enhver af os.

Først kommer fristelsen, som planter et frø inde i os, og dernæst begynder vi at forholde os til selve fristelsen….enten har vi den åndelige styrke til at kunne afvise fristelsen, eller også lader vi os netop friste, og tænker: “aha…måske er dén fristelse ikke så slem endda”. Så dét der sker inde i os er, at vi så pludseligt småt begynder at ræsonnere over synden som en reel mulighed, og så får vi på én eller anden måde arbejdet os frem til inde i vores tanker, at dét onde som fristelsen vil have os til at gøre, faktisk nok ikke er så slemt endda, men at det snarere tværtimod er en god ting. 

På denne måde formår vi i værste fald at vende alting på hovedet, og vi bliver således overbevist om at dét som er godt er slemt, mens at det onde faktisk ikke er så ringe endda. Hvis vi når frem til en konklusion om at en objektiv ond eller syndig handling er okay, eller at den ligefrem er god, så er der heller ikke langt til at vi er i stand til netop at gengæld ondt med ondt.

Derfor siger Jesus netop, at hvis vi synder imod vores næste, så er det vigtigt at vi også husker at forsone os med hinanden igen, i stedet for at vi går rundt og bærer nag, eller ligefrem bærer rundt på en følelse af had pga. noget som andre engang har gjort imod os.

Hvis vi ønsker at modtage Guds tilgivelse må vi derfor lære nødvendigheden af først at kunne tilgive andre, også selvom andre måske ikke selv beder om tilgivelse. Først når vi oprigtigt bliver i stand til inde i vores hjerte at tilgive dem som gør ondt imod os, og ligefrem forsøger at række hånden ud til dem, så kan vi med ro i sindet møde Gud, for da kan vi være sikre på at Gud også vil tilgive os, når vi i ydmyghed beder ham om tilgivelse for vores synder.

Amen.