Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Træet skal kendes på dets frugter”

PRÆDIKEN

7. SØNDAG EFTER PINSE – 28.07.2019

Af p. Jan Hansen

Utallige gange i løbet af Evangelierne støder vi på Jesu lignelser, der alle har det til fælles, at Jesus gennem lignelsernes billedsprog prøver at fortælle os, dels hvad troen på Gud handler om, men i særdeleshed også hvordan vores tro på Ham skal udleves i det daglige.

Lignelsen om træet og dets frugter beretter om, at troen på Gud nødvendigvis må have visse konsekvenser for vores liv, og ikke mindst for dén måde hvorpå vi vælger at udleve vores liv. Hvis vores tro på Gud er stærk og velfunderet, så vil den med tiden også formå at kunne producere de rette frugter, som jo består i at vi bringer os selv tættere på Kristus, samtidig med at vores vidnesbyrd ligeledes vil kunne bringe andre mennesker tættere på Gud idet de ser hvad det vil sige at være et kristent menneske.

Men her stopper festen så langtfra, fordi Jesus gør det også klart for sine til han taler til, at vi skal tage os i agt for de falske profeter og for dem der antyder at være sande hyrder, men i virkeligheden inderst inde er ulve som ingenlunde har nogen dybere interesse i at bringe os helskindet frem til himlens port.

Grundlæggende set så kan vores liv her på jorden nemlig gå to vidt forskellige retninger; enten bevæger vi os tættere på Gud, fordi at vi har valgt at tro på Jesu Kristi evangelium, eller også har vi gennem vores gerninger og manglende tro på Kristus og hans Kirke valgt at bevæge os længere væk fra Ham der alene kan give os del i det evige liv.

Paulus fortæller i sit brev til romerne, at “syndens løn er død, men at Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre” (Rom 6,23). Enhver synd bunder i en ulydighed mod Gud som har skabt os, og imod Guds vilje for vores liv. Gud ønsker mere end noget andet, at vi alle skal komme til troen på Ham som er vores skaber og vores frelser.

Gud er på ingen måde en diktator som tvinger mennesker til at tro på Ham, og ej heller vil Han tvinge noget som helst menneske til at elske Ham, men Han ønsker at vi gennem åbenbaringen af hans Søn, Jesus Kristus, og gennem troen på Ham som vores frelser, skal nå dértil hvor vi kan formå at elske Gud af hele vores hjerte, og af hele vores sind.

Eftersom Gud som sagt ikke tvinger os mennesker til at skulle elske Ham imod vores vilje, så har vi netop fået muligheden for helt at kunne afvise Gud, og hans tilbud om evigt liv. Så meget elsker Gud os at Han har ønsket at vi skulle have den frie vilje, hvormed Gud derfor også tillader at vi kan sige “Nej!” til hans invitation til at elske Ham og til at kunne tro på Ham.

Hvis vi vælger dén vej; hvis vi vælger at afvise Gud, så er der jo desværre kun én vej her i livet for os, og dét er et liv hvor vi vil være adskilt fra Gud. Adskillelsen fra Gud er ikke kun en mulighed på denne side af døden, men den kan i værste fald blive en realitet også hinsides døden, såfremt at vi stædigt vælger at forblive i vores ulydighed og manglende kærlighed til vores Skaber.

Set i dette perspektiv, er det ikke alene nok at vi på der personlige plan forsøger at vokse i hellighed samt troen på Kristus som den eneste vej til evig frelse, men samtidig skal vi også være i stand til at kunne tyde tidens tegn. Med dette menes, at vi skal blive i stand til at vurdere om dén tro og dén lære som præsenteres for os, i sandhed også er en sund katolsk troslære eller -praksis som i sidste ende vil være i stand til at bringe os tættere på Gud, eller om dét som der forkyndes i værste fald kan risikere at lede os på afveje.

Kristus advarer os netop imod de falske profeter, som vil forsøge at overbevise os om at de alene ved hvilken vej der er den rigtige. Hvis vi nogensinde skulle blive i tvivl om hvad der er den sande tro og lære, skal vi blot huske på Pauli ord om, at være på vagt hvis nogen forsøger at forkynde et andet evangelium end dét som allerede er blevet os forkyndt (Jf. Gal 1).

Kristus har indstiftet sin Kirke her på jorden for at den skulle være dét sted hvor alle mennesker kan komme til troen på Gud som dén der har skabt alting, og hvor vi kan komme til troen på at det alene er Jesus Kristus, Guds Søn, som kan give os mennesker den evige frelse.

Hvis vi i ydmyghed vælger at tage imod troen samt den åndelige føde som Kristus gennem Kirkens trofaste hyrder giver til de som vælger at tro på Ham som deres frelser, så vil vi i sidste ende også formå at frembringe den rette frugt i vores liv, og da vil vi også ende med at vandre på dén vej som alene kan føre os frem til Himlens port.

Amen.