Sankt Karl Borromæus Gruppen

Flot Pontifikalmesse

110 danske katolikker havde her til aften den nåde at kunne deltage i den eksterne fejring af Jomfru Marias Optagelse i Himlen, fejret som Pontifikalmesse i Jesu Hjerte kirke. Blandt de assisterende klerikere var tre fra bispedømmet og to fra Tyskland; dertil et stort antal ministranter fra menigheden. Ved den efterfølgende reception var menighedslokalet stuvende fuldt, og for første gang manglede vi faktisk stole at sidde på!

Tak først og fremmest til Biskop Czeslaw og de medvirkende præster, tak til ceremonimesteren og ministranterne som sammen med gejstligheden havde lagt et stort arbejde i forberedelserne af denne smukke liturgi, og tak til de mange menighedsmedlemmer, som forberedte den fine reception bagefter. Jo, der sker noget stort i Stenosgade i disse år..

Se alle billederne fra messen her.