Sankt Karl Borromæus Gruppen

Besøg fra Stockholm

Søndag den 1. september fejres Messen i Jesu Hjerte kirke af Kannik Marcus Künkel fra Kristus Konge Instituttet i Stockholm. Kannik Künkel taler dansk foruden en 7-8 andre sprog, så der vil blive prædiket på det lokale sprog.

Kristus Konge Instituttet tæller ca. 80 præster som virker i en række lande, særlig Frankrig, USA og Storbritanien. Derudover har Instituttet omkring 90 seminarister, heraf to med dansk baggrund. Instituttets søsterorden, Tilbedelsessøstrene af Kristi kongelige Hjerte, tæller 45 medlemmer. Instituttet har siden 2011 haft en fast præst i Stockholm, nemlig Kannik Künkel, og har fra samme år fejret den ugentlige søndagsmesse i Lund nær København.

Nedst. video fortæller lidt mere om Instituttets seminarium i Gricigliano, Italien.