Sankt Karl Borromæus Gruppen

Skt. Mikael, forsvar os i striden!

Husk levitmesse på søndag kl. 18 i Jesu Hjerte kirke!

Mont St Michel på grænsen mellem Normandiet og Bretagne, hvis kirke og kloster indviet til den hellige ærkeengel

Kirken fejrer på søndag (29. september) Festen for Indvielsen til den hellige ærkeengel Mikael.  Måske har Festen sin oprindelse i indvielsen af en bestemt kirke til den hellige ærkeengel, men i dag fejres også hele Kirkens indvielse til Sankt Mikael. For, da han kastede de oprørske ånder i afgrunden, gjorde Sankt Mikael den Triumferende Kirke i Himlen til engles og helgeners fredfyldte bolig; når han trøster sjælene i Skærsilden, viser han sig som hele den Lidende Kirkes værneengel; og når han løfter sit sværd mod Djævelen, der bestandig søger at angribe den Stridende Kirke på Jorden, forsvarer han denne som de troende sjæle sikre tilflugtsted for de onde magter, der vil opsluge dem. Festdagens liturgi ærer ikke kun Sankt Mikael, men også de hellige ærkeengle Gabriel og Rafael. På denne dag bør vi derfor med særlig iver bede “Bønnen med påkaldelse af de hellige engle” (Salme- og Bønnebog, s. 738-740). Efter søndagens messe bør vi også med særlig iver bede de leoninske bønner (Salme- og Bønnebog, s. 519), som slutter:

Hellige ærkeengel Mikael! Forsvar os i striden. Vær vort værn imod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham: derom beder vi ydmygt. Og du, de himmelske hærskarers fyrste! Nedstyrt ved Guds kraft til Helvede Satan og de andre onde ånder, som færdes i verden til sjælenes fordærv. Amen.

Jesu allerhelligste hjerte! Forbarm dig over os.