Sankt Karl Borromæus Gruppen

Introduktion til Messen

Hver søndag kl. 18 fejres den traditionelle messe i Jesu Hjerte kirke i København. Og stort set hver gang er der nogle, som for første gang i deres liv deltager i den traditionelle messe: både turister, hvor kun den ældre generation “genopdager” noget de har kendt tidligere – og, især, yngre mennesker (katolikker eller ej) som har hørt om messen og lægger vejen forbi, måske af åndelig nysgerrighed. Og af disse vender en del tilbage – og finder efterhånden ud af hvordan det hele foregår. Denne artikel henvender sig især til dem, der er nye eller næsten nye deltagere i den traditionelle messe, eller som vil forberede sig til at deltage første gang. En katekese blev i øvrigt afholdt sidste søndag med samme sigte, og dette tema vil utvivlsomt blive taget op jævnligt, fordi der hele tiden kommer nye.

Det lader sig naturligvis ikke gøre at gennemgå Messen i alle detaljer i en kort artikel. Her bringes blot:

·        nogle få bud på hvad man kunne have glæde af at vide ved et førstegangsbesøg

·        links til gode internetsider, hvor man kan læse meget mere (mest på engelsk, ganske vist).

Hvad sker der i messen?

Højmessen på søndage forløber i store træk som følger:

  1. Bestænkningen med vievand (forberedelse til messen). Efter processionen til altereret, synger koret hymnen Asperges me (i påsketiden dog: Vidi Aquam), mens menigheden bestænkes med vievand, til minde om vor dåb. Der afsluttes med en bøn om Guds nåde.
  2. Bønnerne ved foden af alteret. Præsten skifter til messehagel, og træder hen til foden af alteret. Her bedes “trinbønnen” Introibo ad altare Dei og syndsbekendelsen Confiteor, som  reciteres stille først af præsten og derpå, på menighedens vegne, af ministranterne. Imens synger koret Introitus (en Davidssalme, som varierer fra messe til messe), som præsten også læser når han er trådt op til alteret.
  3. Kyrie og Gloria. Mens præsten tilryger alteret, synger koret Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison (hver tre gange). Derpå intonerer præsten Gloria, som synges af koret (undtagen ved nogle messer, fx i fastetiden). Præsten læser også Kyrie og Gloria (stille) ved alteret.
  4. Kirkebøn. Efter Gloria synger eller læser præsten dagens kirkebøn (ved epistelsiden, på alterets højre side).
  5. Epistel. Præsten fortsætter med at synge eller læse dagens epistel. Synges epistelen på latin, læses den normalt også på dansk (sammen med evangeliet).
  6. Graduale. Synges af koret, og læses stille af præsten. Teksten varierer fra messe til messe, men afsluttes med Alleluja (undtagen ved visse messer, fx i fastetiden).
  7. Evangelium. Ministranterne går med lys og røgelse i procession til alterets evangelieside, og præsten tilryger Messebogen. Herefter synges eller læses evangeliet. Synges evangeliet på latin, læses det normalt også på dansk (efter den danske læsning af epistelen).
  8. Prædiken.
  9. Trosbekendelsen. Præsten intonerer Credo, som synges af koret og læses af præsten (stille).
  10. Frembærelse af offergaverne. Koret synger dagens offertorium, mens præsten tilryger alteret og beder en række bønner om at Gud vil modtage det offer, som nu skal frembæres, og der indsamles kollekt.  Herefter tilryges præsten af ceremonimesteren (ledende ministrant).
  11. Håndtvætningen. På alterets epistelside tvætter præsten sine hænder, mens han beder Davids 25. salme (stille). Imens tilryges ministranterne og derpå menigheden.
  12. Stillebøn. Præsten beder Orate fratres (højt) og derpå dagens stillebøn.
  13. Præfationen. Efter en indledning læser eller synger præsten højt dagens præfation.
  14. Sanctus. Koret synger Sanctus, som præsten beder stille ved alteret.
  15. Canon. En række af faste bønner, som præsten læser stille ved alteret. De kulminerer i indvielsen af Kristi Legeme og Blod, som løftes op til menighedens tilbedelse. Der afsluttes med stille bønner, især for de afdøde.
  16. Fader vor. Nu synger præsten Pater Noster. Menigheden synger med på det sidste led: Sed libera nos a malo (men frels os fra det onde), hvorefter præsten beder Libera nos (stille) og bryder hostien.
  17. Agnus Dei. Nu synger koret Agnus Dei. Bedes stille af præsten, efterfulgt af en række faste bønner.
  18. Præstens kommunion.
  19. Menighedens kommunion. Præsten viser den hellige hostie og siger Ecce Agnus Dei. Menigheden svarer (tre gange): Dominus non sum dignus, ut intres sub tectum meum: sed tantum dic verbo et sanabitur anima mea (Herre, jeg er ikke værdig…). Menigheden modtager derefter hostien (man knæler på kommunionsbænken og modtager hostien på tungen; præsten siger til hver enkelt: Corpus Domini nostri Jesu Christi custodiat animam tuam in vitam aeternam. Amen. Vor Herre Jesu Kristi legeme bevare din sjæl til det evige liv. Amen.)
  20. Taksigelse. Præsten renser de hellige offerkar, og beder en række bønner, herunder dagens kommunionsvers og slutningsbøn (stille).
  21. Velsignelsen. Præsten synger først: Dominus vobiscum og Ite Missa Est. Efter to stille bønner følger velsignelsen Benedicat vos…, hvorunder menigheden knæler.
  22. Slutningsevangelium. Præsten læser et evangeliestykke (det meste af året er det de første vers af Johannesevangeliet). Inden udgangsprocessionen synges normalt en Maria-antifon, det meste af året  Salve Regina.

Hvad skal man selv “gøre”?

Først og fremmest: det er præsten der frembærer messeofferet i Kristi sted. Messeofferets vidunderlige realitet afhænger for så vidt ikke af menigheden. Den deltager først og fremmest på en indre måde, selvom man også er velkommen til at synge med på korets dele (fx Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei).

Det er langt henad vejen op til os selv at finde ud af, hvordan vi bedst kan deltage i dette mysterium; vi er ikke pålagt at deltage i en masse ydre aktiviteter. Man vil derfor måske opleve en større variation i hvad folk “gør” til en traditionel messe, som følge af denne frihed; men også at menigheden ikke “gør” så meget. Mange medbringer en messebog for stille at følge og deltage i præstens bøn ved alteret; men det vigtigste er at bede den hellige messe på en måde, der bringer en nærmere det mysterium, vi her fejrer.

Selvom det altså ikke må tage vores opmærksomhed fra Alterets Mysterium, kan det være bekvemt med nogle enkle retningslinier ift. menighedens “positur” i de enkelte dele af messen – altså, skal man stå, sidde eller knæle. Her er nogle vink man kan følge : 

·        Indtog og bestænkning med vievand:  STÅ 
·        Mens præsten skifter til messeklæder: SIDDE 
·        Trinbønnen + Syndsbekendelse + Introitus :  KNÆLE 
·        Kyrie, Gloria, Dagens bøn:  STÅ
·        Epistel og Graduale + AlleluiaSIDDE  
·        Evangelium: STÅ  
·        Prædiken: SIDDE 
·        Trosbekendelsen: STÅ (dog: knæle under et caro factum est)
·        Efter trosbekendelse: SIDDE 
·        Når menigheden tilryges: STÅ 
·        Sanctus og derefter: KNÆLE 
·        Når præsten siger Oremus. Præceptis salutaribus…: STÅ 
·        Agnus Dei og derefter: KNÆLE 
·        Under og efter kommunionen: KNÆLE*
·        Når præsten siger Dominus Vobiscum STÅ 
·        Afslutningsbøn: STÅ 
·        Når præsten siger Benedicat vos omnipotens Deus : KNÆLE 
·        Når præsten siger Dominus vobiscum STÅ 
·        Maria-antifon, udgangsprocession: STÅ

* Man går naturligvis til og fra kommunionsbænken, hvor man knæler og modtager den indviede hostie på tungen

Bliver man betaget af messen første gang man deltager?

Nogle gør, andre ikke. Hvis man er vant til at deltage i den nyere form af messen, bliver man måske lidt forvirret over nogle ting, men man vil alligevel genkende grundstrukturen i messen. Mange oplever at den traditionelle form kræver en vis tilvænning; man skal ikke miste modet, hvis man ikke får den store “oplevelse” første gang. Den traditionelle liturgi har i øvrigt så mange finesser og enkeltheder, at et helt liv næppe er nok til at opdage dem alle; men det vigtigste er nu også, at liturgien hjælper os til at bede, og til at se et lille glimt af den himmelske herlighed, som det store offer, der fejres der, ved Guds nåde engang skal hjælpe os til selv at opnå.

Hvor kan man læse mere?

Frem for alt bør man anskaffe sig en messebog. Ældre messebøger på dansk (efter den traditionelle ritus) findes på katolske bogmarkeder, fx på Sankt Andreas Bibliotek. Der er også nyudgivne messebøger med oversættelse af messens tekster til hovedsprogene, og også til svensk; her er nogle links til webshops hvor de kan bestilles:

Man kan også downloade teksterne på nettet :

Endelig er der et utal af netsteder, som giver glimrende introduktioner til og informationer om den traditionelle messe mv. Her er nogle til at begynde med: