Sankt Karl Borromæus Gruppen

Hellige Newmans antiliberalisme

Vi bringer nu et udvalg af en større samling af tekster af Kirkens nyligt kårede Helgen, Kardinal John Henry Newman. Citaterne er samlet af den amerikanske Newman-kender, Peter Kwasiniewski.

For det første afviser den hellige kardinal enhver tanke om en improviseret liturgi, og om messen på andre sprog end latin:

Messen må ikke læses uden at præsten har en Messebog foran sig; og ikke på et hvilket som helst sprog, men i det som er nedarvet af os fra de tidligere overhyrder for den Vestlige Kirke (Idea of a University, Part II, ch. 6: “University Preaching,” 1855) 

Kardinal Newman’s skrifter viser også, at han ville have modsat sig enhver reform af liturgien som gik i retning af mindre ærbødighed og tegn på Messens hellighed:

Der har ikke været nogen tid siden apostlenes dage hvor Kirken ikke var til; og der var aldrig en tid hvor der ikke fandtes mennesker som foretrak en anden form for tilbedelse end Kirkens. Disse to slags erklærede kristne har altid været der – Kirkens kristne, og kristne udenfor Kirken; og det er bemærkelsesværdigt, siger jeg, at mens ærbødighed for det hellige altid har været karakteristisk for Kirkens kristne som helhed, har mangel på ærbødighed altid været karakteristisk for kristne udenfor Kirken. (Parochial and Plain Sermons, vol. 8, sermon 1, Reverence in Worship)

Kardinal Newman ville også have modsat sig ethvert forsøg på at udvande Kirkens morallære, idet han retteligt så det som Kirkens fornemste opgave at udfri mennesker af syndens lænker og lede del til et liv i hellighed – dette er Kirkens opgave, ikke at sætte det jordiske først:

Den katolske kirke anser det for bedre, at solen og månen falder ned fra himlen, at Jorden at går under, og at mange millioner dør af sult i den yderste nød hvad angår jordiske lidelser, end at en sjæl går fortabt eller blot begår en enkelt timelig synd, [fx] siger een bevidst usandhed, eller uden undskyldning stjæler så meget som en krone.

(Apologia Pro Vita Sua, ch. 5, quoting internally from Certain Difficulties Felt by Anglicans in Catholic Teaching, Volume 1, Lecture 8)

Generelt modsatte hellige John Newman sig “religiøs liberalisme”, som han definerer som benægtelse af Troens absolutte Sandhed, og dermed relativisme, der hævder at alle religioner kan være sande i en personlig forstand, og dermed på en måde alle er lige gode: