Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Hvem vil bøje knæ for Kristus…?”

PRÆDIKEN

KRIST KONGES FEST – 27.10.2019

Af p. Jan Hansen

På mange måder er det en interessant, og måske i særdeleshed en udfordrende tid at leve i som katolik. Dét som tidligere generationer af troende katolikker tog som en selvfølge er det tilsyneladende ikke længere; at Kristus er vores Konge, og måske burde man tilføje – vores eneste konge og Gud – er ikke længere noget man som katolik kan betragte som en selvfølge.

Dog – for de fleste af os er der ingenlunde nogen tvivl, hverken i vores sind, i vores hjerte, eller for den sags skyld dybt inde i vores sjæl. For mange af os der endnu bekender os til Jesus Kristus som vores Herre og eneste frelser, er der ikke nogen tvivl om, at vi ikke har nogen anden Gud eller Konge, for hvem vi bøjer knæ, eller som vi mener bør tilbedes.

At troende katolikker skulle kunne finde på tilbede andet end vor Gud og Skaber, er jo noget af det mest utænkelige for os. Jeg er endda også sikker på, at hvis vi kunne tage tilbage i tiden og spørge nogle af de tidlige kristne, som i de første århundreder af Kirkens eksistens her på jorden måtte leve i katakomberne af frygt for uhyrlige forfølgelser pga. deres tro på Jesus Kristus, så ville vi uden form for tvivl, og uden nogen form for tøven få et klart svar – Vi kan som kristne ikke påstå at tjene vor Gud og Herre Jesus Kristus, og samtidig vælge at bøje os for denne verdens afguder, hvor mange de end måtte være.

På trods af denne nærmest åbenlyse konstatering, at vi som kristne selvsagt ikke kan tilbede andre Guder end Jesus Kristus, så kan man jo selvsagt undre sig over, at ikke alle katolikker er af samme opfattelse.

Kirken har i sin snart 2.000 år lange færd her på denne jordklode været igennem mangt og meget. Mange kætterier af forskellig art har set dagens lys, for dog på et senere tidspunkt at overvundet. Det er lige så sikkert som et “amen” her inden for disse hellige vægge, at så længe Kirken endnu findes på denne jord, vil der ikke være nogen grænser for hvad den vil risikere at blive udsat for.

Dette skyldes blot én eneste grund – nemlig at Gud ikke har givet os mennesker nogen anden vej end gennem hans hellige kirke, og vi mennesker har ikke modtaget noget andet navn end Jesus Kristus ved hvilket vi kan opnå frelsen, og dermed det evige liv hos Gud i himlen.

Når vi således som Guds Hellige Kirke her på jorden udsættes for mange trængsler så er det alene fordi at den Onde på ingen måde ønsker at Gud skal få fornøjelsen af at så mange sjæle som muligt vil komme på troen på Ham. Tværtimod, så er det jo Djævelens helt store ønske, at kunne lede så mange sjæle bort fra Gud som overhovedet muligt.

Man kan sige meget om den Onde, men man kan på ingen måde påstå at Han er dum, snarere tværtimod. Hvis Djævelens helt store mission er at lede så mange sjæle bort fra Gud som overhovedet muligt, så er den eneste farbare vej at så tvivl om hvilken vej der leder til frelsen. Hvis man i stedet for at have én sikker vej, kan give menneskene en stålsat tro på at alle veje er lige gode, så har den Onde formået at nå ganske langt.

En præst som for et par år tilbage arbejdede for Troslærekongregationen i Rom på et tidspunkt fortalte, så er den helt store krise i Kirken i vor tid, at mange har mistet troen på at Jesus Kristus vitterligt også er Herre. Det er desværre ikke længere nogen selvfølge blandt katolikker, at vi kristne ikke har nogen and Gud og Herre end Jesus Kristus. En sådan betragtning ville for få generationer siden have været aldeles utænkelig.

Der er ingen tvivl om, at vi som Kirke befinder os i en svær tid, og at vi som troende nemt kan blive rystet i vores tro, når vi oplever at katolikker ikke længere har nogen problemer med at dyrke afguder, eller for den sags skyld netop at bøje knæ for selvsamme hedenske guder. Gud forlader heldigvis aldrig sin Kirke, for vi har trods alt modtaget løftet om, at Jesus vil være med sin Kirke alle dage indtil verdens ende. Når Kirken således oplever dét der næsten kan karakteriseres som en eksistentiel krise, så er løsningen ikke at vi som endnu tror på Gud vælger at give op.

Vi har et guddommeligt kald – Vi er kaldet til at leve et helligt liv gennem troen på Jesus Kristus som Guds Søn, og vi er især kaldet til at vidne om, at der ikke findes nogen anden frelser end Kristus.

Selv den værste troskrise burde på ingen måde ryste os – Lad os aldrig glemme det vigtigste når det kommer til vores tro. For uanset hvad der end måtte ske, såvel nu som i fremtiden, så har Jesus Kristus allerede overvundet Djævelen. Uanset hvad der sker, så har Gud vundet; det store ubesvarede spørgsmål er blot, hvor mange vil bøje knæ for Kristus, og erkende at Han alene er Kongen over alle konger…?

Amen