Sankt Karl Borromæus Gruppen

Requiem aeternam

November måned er traditionelt dén måned hvor vi i særlig grad beder for alle de afdøde sjæle. Ligesom at vi i løbet af efteråret oplever den mere triste side af naturens egen cyklus, så bliver vi i denne mørke tid også mindet om livets uomgængelige virkelighed, nemlig at døden er en virkelighed vi som troende mennesker er nødt til at forholde os til.

Kirken mindes derfor netop de afdøde sjæle, og liturgisk set markeres dette ved at man har en særlig oktav den første uges tid af november, hvor der således er mulighed for at fejre requiemmesse – dvs. en hvilemesse for de afdøde sjæle – hver eneste dag i denne oktav for de afdøde sjæle.

I kølvandet på den højtidelige fejring af Alle Helgen, som i den universelle kalender er 1. november, som i Danmark dog er rykket til 1. søndag i november, mindes Kirken den 2. november netop alle de afdøde sjæle.

Så meget ønsker Kirken at understrege nødvendigheden af, at vi husker at bede for alle de afdøde sjæle, at alle præster på denne eneste dag i året, uden særlig tilladelse, må fejre op til 3 messer – normalt må præster nemlig kun fejre én messe om dagen.

Samtidig er der særlige aflad forbundet med oktaven for Alle Sjæle. Der er således mulighed for at opnå fuld aflad i løbet af den første uge af november.

  • Alle Sjæles dag: Andægtigt bede ét Fader Vor samt Trosbekendelsen, i en kirke eller et kapel, for de afdøde sjæle.
  • I oktaven 1. til 8. november: Andægtigt besøge en kirkegård, og dér bede for de afdøde sjæle, også selvom det blot er en stille bøn.

Afladen kan dog kun opnås under de sædvanlige forhold, som gerne skal være opfyldt så tæt på dagen som muligt, dog helst inden for en uges tid:

  1. Skriftemål.
  2. Modtage den Hellige Kommunion.
  3. Bede for den Hellige Faders (Pavens) intentioner – dvs. ét Fader Vor, ét Hil dig, Maria samt Trosbekendelsen.