Sankt Karl Borromæus Gruppen

Rorate Søndag

I Kirkens liturgi er vi på søndag nået til den fjerde søndag i Advent, den sidste før Julens højtid. Denne kaldes også Rorate Søndag, efter Indgangsverset, Rorate Coeli som kommer fra Essaias (45,8):

Lad det dryppe fra oven, Himmel,
lad retfærd strømme ned fra skyerne!
Jorden skal åbne sig,
frelsen gro frem,
og retfærd skal spire.

At retfærdigheden og frelsen ikke kommer fra Verden, har de seneste dages politiske tumulter igen vist os: men den Frelser, som Johannes Døber banede vejen for, har som dagens evangelium (Lukas 3,1-6)  siger opfyldt alle profeternes forjættelser og folkenes håb:

Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
Hver dal skal fyldes,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
de krogede veje skal rettes ud,
de ujævne gøres jævne.
Og alle mennesker skal se Guds frelse.