Sankt Karl Borromæus Gruppen

Russisk roulade

Når man ikke rigtig kender eller forstår en talemåde, sker det at den kommer forkert ud. Fx hører man undertiden folk der taler om at spille “russisk roulade”. Udtrykket bliver så meningsløst. Men måske kan denne fortalelse alligevel betyde noget, med et lille twist: “katolsk roulade”. Det kunne så henvise til et historisk mønster, som vi har set igen og igen de sidste 50 år: sådan en blød sag, i hvilken der er en generel regel, som gennem sindrige og spirallerende undtagelser ender med i praksis at blive ugyldig, selvom man – i hvert fald i begyndelsen – højtideligt forsikrer, at den fortsat gælder. Og så er der selvfølgelig godt med sukker udenpå.

Listen er lang, og vi nævner i flæng: fejring af messen bagved et bord i stedet for foran et højalter; håndkommunion, der i virkeligheden betyder at de troende selv “tager” kommunionen (fra deres egen hånd eller undertiden fra en kurv der “går rundt”); kvindelige ministranter; lægfolk som holder prædiken; uddeling af kommunion til personer, som offentligt lever som om de var gift med en anden end deres ægtefælle (efter katolsk tro og lære); og nu, måske, også vielse til præstestanden af personer, som allerede har indgå ægteskab, og hvem ved – en dag måske også vielse til ægtestanden af personer, som allerede er præsteviet. Hvert af disse tilfælde er hver for sig store og små roulader, der er startet som mere eller mindre marginale misbrug og krav i Kirkens yderkanter, er blevet højtideligt afvist i kirkelige dokumenter – i nogle af eksemplerne, for få år siden – for derefter at dukke op som lejlighedsvise “undtagelser”, der langsomt eller (oftere) hurtigt spreder sig til det meste af den vestlige verden. I begyndelsen er undtagelserne nærmest fodnoter i dokumenterne – til sidst er den universelle, men nu nærmest teoretiske normer.

Vi har set mønsteret så mange gange, at vi må blive bekymrede over ethvert officiøst dokument, som bliver vævende, når det kommer til at erklære Kirkens lære og praksis. Det starter i fodnoter, eller som undtagelser for fjerntliggende egne, ofte med henvisning til lokale skikke og praksis som på en eller anden måde pludselig er der (selvom de, ret beset, startede som ulovligheder).

Måske er katolsk roulade faktisk en kirkelig form af russisk roulette: der kommer et tilfældigt præg over, hvornår en lov eller en praksis, som var gyldig i århundreder eller endda årtusinder, i praksis gælder, og hvornår den i praksis forsvinder, omend der er en teoretisk gyldig regel i kernen af en spiral af undtagelser og misbrug.

Alternativet til katolsk roulade er trofasthed overfor den katolske tradition i sin helhed.