Sankt Karl Borromæus Gruppen

Passionstiden

Med Passionssøndag (nu på søndag) træder vi ind i Fastetidens to sidste uger, der samlet kaldes Passionstiden. I denne tid følger vi Jesu vej til og i den store Lidelse, som frelser alle der i tro og kærlighed søger hen til Korsets fod og opløfter deres sjæl til Herren som bar al verdens synd. Statuer, billeder og krucifixer tildækkes i Passionstiden med violette slør, som symbol på at Herrens guddommelighed var tilsløret i Hans lidelsestid, og på den strengeste del af fastetiden, hvor endog øjnene må faste. Ja, dette mærkelige år må endog sjælen faste, idet vi fysisk er udelukkede fra at fejre liturgien i kirkerummet og modtage Sakramentet dér.

Søndagens evangelium (Joh. 8, 46-59) beretter om, hvordan Jesus i Templet forkynder at Han er Guds Søn. De gejstlige uddriver Ham med stenkast af Hans Faders hus, og de vil i de følgende dage opildne folket til at kræve Hans korsfæstelse.

Men inden da, fejrer vi Jesu indtog i Jerusalem, den følgende søndag (2. Passionssøndag, også kaldet Palmesøndag). Da hylder det jødiske folk Ham med de ord, der synges i hver eneste søndagsmesse: “Hosanna, velsignet er Han, som kommer i Herrens navn”. Men som vi også ved, er jødefolkets begejstring kun verdslig og kortvarig. Det samme ser vi også så ofte i vor tid: en “tro” hvis hovedsag er at forbedre denne verdens forhold, hvad enten det er sociale eller menneskelige, den slår let over i skuffelse og endda også had til Kirken og Kristi lære.

Den stille uge, som kulminerer i Triduum (Skærtorsdag, Langfredag, Påskelørdag), fejrer vi så Troens allerdybeste Mysterium: at Kristus, Guds Søn, gik i døden for at frelse os fra vore synder.

Lad os her i Passionstiden meditere over dette mysterium som det udtrykkes i flg. lille motet fra Johannespassionen:

O Grosse Lieb, o Lieb ohn’ alle Masse, die dich gebracht auf diese Marterstrasse. Ich Lebte mit der Welt in Lust und Freuden – und du musst leiden!

(O Store Kærlighed, O Kærlighed uden grænser, som førte dig til denne lidelsesvej. Jeg levede med verden i lyst og glæde – og du må lide!)