Sankt Karl Borromæus Gruppen

Vi er tilbage i kirken!

Vi er tilbage igen! Kristi Himmelfarts dag vil blive husket længe af mange katolikker, også de som deltager i den traditionelle messe. Ved ankomsten til kirkedøren giver de obligatoriske advarselsskilte nok lidt frygtsomme sjæle bekymringer: er det mon farligt at gå ind?

Mange havde heldigvis taget springet forbi skiltene opdad trappen. Og messen blev atter fejret i Jesu Hjerte kirke, med biskop Czeslaw som celebrant, med kor og med orgel fra pulpiturets sikre højder. Heldigvis er Jesu Hjerte kirke rummelig, så de ca. 55 deltagere kunne fordele sig med god og lovformelig afstand, og ingen måtte gå forgæves:

Selve messen var nogenlunde som vi er vant til, omend ministranterne var instrueret i at holde lidt større afstand. Et bevægende øjeblik kommer på denne dag efter læsningen af Evangeliet, idet påskelyset slukkes, som tegn på at Vor Herres tid som menneske blandt mennesker på Jorden endte denne dag. Påskelyset tændes således næste gang Påskenat. Men som det også blev pointeret i prædikenen, har Vor Herre på ingen måde forladt os, men er blevet til stede i Kirken i det Allerhelligste Sakramente, som vi også ser komme til stede på alteret under den hellige messe.

Som meddelt inden messen, blev kommunionen ikke uddelt i dag. Begrundelsen, som vi har fået fra højeste sted, er bestemmelsen om 1 meters afstand mellem messedeltagerne – hvor altså celebranten også tænkes med – en afstand, som regnes “fra næse til næse”. Og så er den menneskelige anatomi altså sådan indrettet, at de fleste voksne ikke kan nå punkter der er fjernere end ca. 80 cm fra deres egen næsetip. De manglende 20 cm forhindrer aktuelt den normale form af kommunionen. Man kan kun håbe at der i de kommende uger vil blive blødt lidt op på de manglende 20 cm, som formentlig også er et problem i frisørsaloner.

Men den åndelige kommunion har vi jo oplevet betydningen og frugterne af i den lange periode, hvor vi kun kunne følge messen på skærme. Lad os ikke lade de øjeblikkelige forviklinger skygge for glæden over, at vi igen kan være fysisk til stede under fejringen af det skønneste og vigtigste noget menneske kan være vidne til på Jorden: Guds tilstedeværelse midt iblandt os, selv efter at Menneskesønnen er vendt tilbage til sin Guddommelige bolig i Himlen. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans (Acta 2, 10). 

På gensyn til messe igen allerede på søndag!