Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Helligånden styrker os til at vidne om Kristus”

PRÆDIKEN

PINSELØRDAG – 30.05.2020

Af p. Jan Hansen

Selvom dåbens sakramente som bekendt primært er indgangen til at man som person bliver en del af Kirken, og dermed også får del i håbet om den evige frelse, så hænder det ofte at dét sakramente som følger lige i kølvandet på dåben, nemlig firmelsen, nemt og ofte overses. Det er nok ikke for meget sagt, at påstå at firmelsen – desværre – på mange måder er blevet til det glemte sakramente i Kirkens liv.

Godt nok har vi da heldigvis endnu ikke smidt firmelsens sakramente ud med badevandet, men hvor ofte bliver vi som troende egentligt mindet om hvad det er at firmelsen, mere end noget andet, netop gør ved os som troende kristne…?

Som alle andre sakramenter formidler firmelsens sakramente en nåde fra Gud, men firmelsen kan vi som bekendt kun modtage én eneste gang i dette liv. Ved håndspålæggelsen modtager vi som troende Helligånden gennem firmelsens sakramente, og idet vi modtager Helligånden bliver der sat et særligt stempel på vores sjæl, hvilket også betyder at når vi først én gang er blevet firmet, så kan vi selvfølgelig ikke modtage dette sakramente igen.

Hvis man som troende på en særlig måde modtager Helligånden i firmelsen, så er det jo nærliggende at spørge, hvordan dette så adskiller sig fra dåben, hvor vi netop gennem vandet renses for synden, og ikke alene bliver som nye skabninger men vi bliver i kraft af dåben også til Helligåndens tempel. Intet sker uden at alle tre personer af Treenigheden er med i det.

Men med firmelsen fuldendes dåbens nåde, og vi bliver med ét styrket i den kristne kamp her på jorden, som er en åndelig kamp mod åndelige magter, snarere end at det fortrinsvist er en kamp i en jordisk forstand. Som kristne der er både døbt og firmet er vi da styrket til at vidne indtil jordens ende om dét Gud ønsker at åbenbare for alle folkeslagene.

Helligånden styrker os på alle måder i troen på Gud, i håbet om det evige liv, og i særdeleshed i kærligheden til den Treenige Gud, uden hvem intet er til af dét som eksisterer. Idet vi som troende skal agere som Kristi sande vidner, får vi styrken til at bekende Kristi navn og aldrig at skamme os over Jesu Kristi kors.

Selvom de fleste af os allerede har modtaget firmelsens sakramente, er det altid på sin plads, at vi som troende beder indtrængende om, at vi på ny må blive styrket af Helligånden, til at kunne leve vores kristne kald i overensstemmelse med Guds vilje, og at Helligånden ikke alene vil rense os for al synd, men at Han også må hjælpe os til at blive styrket i vores kald til at være vidner om Kristus.

Amen.