Sankt Karl Borromæus Gruppen

Skt. Knud Lavards skrinlæggelse

Skrinlæggelsen, dvs. “genbegravelsen” af de jordiske rester, af Knud Lavard blev markeret ved en større ceremoni i Ringsted den 25. juni 1170. Pave Alexander III havde i november 1169, på foranledning af Knud Lavards søn, Kong Valdemar den Store, ladet udfærdige en bulle om at Knud Lavard skulle helgenkåres. Datoen for selve begivenheden blev fastsat til den følgende 25. juni, dvs. 1170, hvor også Valdemar den Stores søn, Knud, blev salvet og kronet som sin fars medkonge, med henblik på at han selv en skønne dag skulle overtage tronen efter sin far, Valdemar den Store.

I anledning af fejringen af Knud Lavards helgenkåring, blev der således komponeret en særlig messe til Knud Lavards skrinlæggelse – en liturgi som igen blev fejret af biskop Hans Martensen i 1970, ifm. 800-året for helgenkåringen, og som for første gang siden da vil blive fejret i den ekstraordinære form af den Romerske Ritus, ifm. 850-året den 25. juni 1170. Det sker kl. 18. 30 i Jesu Hjerte kirke, København.

Introitus til messen for Skt. Knud Lavards skrinlæggelse.

Liturgien for Skt. Knud Lavards skrinlæggelse
Siden helgenkåringen af Knud Lavard i 1170 har der været to årlige fester til hans ære – dels den 7. januar hvor hans martyrium blev ihukommet, og så hans skrinlæggelse & helgenkåring den 25. juni. På trods af reformationen findes der velbevarede manuskripter fra middelalderen, som indeholder Knud Lavard-liturgien, hvoraf det bedste bevarede eksemplar opbevares i Kiels Universitetsbibliotek. Herfra er messen til Knuds ære i nyere tid blevet kopieret og dermed genskabt ifølge den originale messe, inkl. de originale gregorianske melodier til Knud lavard-messen, som således blev fejret for første gang tilbage i 1170.

Liturgien som vi nu igen kan fejre 850 år efter at messen første gang blev fejret i Ringsted, er formentlig udarbejdet af de engelske munke som forholdsvist tidligt i middelalderen kom til Danmark for at missionere, hvortil de grundlagde adskillige klostre rundt omkring, først i Odense og senere i Ringsted. Munkene var om nogen kendt for deres dedikation til Kirkens liturgi, og derfor har det været ganske naturligt at de fik til opgave at forberede liturgien til denne nye danske helgen.

Disse munke, hvoraf Aelnoth er én af de mere kendte idet han skrev den første biografi om Knud den Hellige, skrev derfor også teksterne til Knud Lavard-liturgien, som vi kender dem i dag. Det er derfor heller ingen overraskelse, at mange af teksterne i Knud Lavard-liturgien har været direkte taget fra, eller været inspireret af, allerede eksisterende tekster komponeret til festerne for andre engelske helgener, såsom Skt. Cuthbert og Skt. Alban.

En del af sekvensen skrevet særligt til messen for Skt. Knud Lavards skrinlæggelse.

En del teksterne for Knud Lavard-messerne har man taget fra de såkaldte liturgiske fællestekster, dvs. standardtekster som kunne anvendes til en bestemt gruppe af helgener, f.eks. martyrer eller bekendere. Dette har uden tvivl været en ganske udbredt praksis, at man ikke nødvendigvis komponerede hele messen helt fra bunden, men derimod lod en del af liturgien til en nykåret helgen til at være baseret på dét som allerede var at finde i Kirkens overleverede liturgi.

Dog blev der ikke desto mindre til Knud Lavard-liturgien komponeret adskillige hymner, som primært fandt anvendelse i munkenes tidebøn, og derudover blev der til selve Knud Lavard-messerne, dvs. både til hans martyrium (7. januar) samt skrinlæggelsen (25. juni), udarbejdet to længere sekvenser – én til hver messe – som bedes/synges lige inden evangeliet. Disse sekvenser er af særlig interesse, fordi at de viser hvor stor en plads Knud Lavard fik ift. Kirkens øvrige liturgi.

Sekvensen (se herunder) som blev komponeret til Knud Lavards skrinlæggelse den 25. juni, er en længere digterisk gengivelse af visse af Knud Lavards bedrifter, herunder hvorfor det var værdigt og ret at han skulle æres som en helgen for tid og evighed.