Sankt Karl Borromæus Gruppen

Nyt om Rom-valfarten

Det er meget svært at planlægge noget med udlandsrejser i denne tid… men ikke desto mindre har arrangørerne af den årlige valfart Popoulus Summorum Pontificum besluttet at gennemføre med de, der til den tid (lørdag den 24. og søndag den 25. oktober) kan være i Rom. Der vil også være en konferencedag i tilslutning til valfarten (fredag den 23. oktober). Pga de nuværende begrænsninger på deltagerantal opfordres man til – hvis man har til hensigt at deltage – at melde sig til de dele af programmet, hvor der kan være pladsproblemer (klik på links nedenfor for at komme til tilmeldingen):

Konference 23/10 kl. 10-16 med foredrag af bl.a. Kardinal R. Burke (afholdes i Augustinianum, ved Peterskirken)

Vesper i Pantheon 23/10 kl. 17 (fejres af Mgr Janfranco Girotti)

Messe i Peterskirken 24/10 kl. 11.30 (fejres af Kardinal R. Sarah)

Messe i Trinità dei Pelegrini kl. 11 (fejres af Kardinal R. Burke) – tilmelding ikke krævet (der vil også være traditionel messe i andre kirker i byen på denne søndag, Festen for Kristus Konge)

Selvom man bør tilmelde sig nu, anbefales det at vente med at købe flybiletter til vi er tættere på – rejsevejledningen for Italien er positiv nu, men det kan jo ændre sig. Hvis man booker overnatninger, bør man sikre sig mulighed for afbestilling i tilfælde af at rejsen viser sig at blive umulig.