Sankt Karl Borromæus Gruppen

Velkommen p. Jérôme

Ved dagens højmesse bød vi velkommen til p. Jérôme (se også her) som i sin prædiken reflekterede over Guds glæde , når den troende sjæl modtager Hans invitation til bryllupsfest. Som en brudgom, der venter sin brud, venter også Kristus på sin Kirke. Ja, Kristus venter på hver eneste sjæl, som Han kalder til sit bryllupsmåltid – ved Messen, og i Himlen.

Et af de smukkeste kunstneriske udtryk for dette mysterium er Bach’s kantate 49, skrevet til en protestantisk gudstjeneste (“20. søndag efter Trinitatis”) med samme tekster som den katolske messe i dag. Højdepunkterne er de to duetter mellem Jesus (J) og Sjælen (S) (der er tale om en digterisk gengivelse af Dagens Evangelium : Matt. 22, 1-14), fx den sidste, i slutningen af kantaten – her i dansk oversættelse (video for neden):

J: Dig har jeg elsket i evighed
S: Hvor er jeg dog hjertensglad
at min skat er alfa og omega
begyndelsen og enden

J: Og derfor tager jeg dig i favn.
S: Han vil altså dog til sin ære
optage mig i Paradiset
derfor klapper jeg i hænderne.

J: Jeg kommer snart
S: Amen! Amen!
J: Jeg står for din dør

S: Kom du søde glædeskrone,
tøv ej længe
J: Luk op til min bolig!
S: Dit komme venter jeg med længsel
J: Dig har jeg elsket i evighed
Og derfor tager jeg dig i favn.