Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Vores liv bør være en glæde for Gud”

PRÆDIKEN

19. SØNDAG EFTER PINSE – 11.10.2020

Af p. Jérôme de la Bâtie

I dagens Evangelium er Gud portrætteret for os, som en konge, der fejrer sin søns bryllup. De indbudte gæster, efter at have forsikret kongen, at de kommer, afviser nu indbydelsen på en arrogant måde, ved at sige at de har vigtigere ting at se til. Derfor udvider Gud nu indbydelsen. Det, at blive en kristen, er ikke en knusende byrde! Det er at modtage Guds invitation og dele Hans glæde. Vi besvarer også Guds ønske om dette, når vi gør Ham glad. Og det er dette, som jeg vil indbyde jer til at tænke over i aften.

At indbyde og at blive indbudt har altid været, og vedbliver at være, en kilde til glæde, både for dem, der er indbudte, selvfølgelig, men ligeså meget og måske endda mere for dem, som indbyder.

På en måde er det at afvise en indbydelse, et udtryk for foragt, og det kan forårsage en inderlig sørgmodighed hos den, som indbyder. Selvom det kan være overraskende, er det at afvise den indbydelse, Gud giver os til at fejrer hans søns bryllup, en grund for Gud til at sørge; ligesom vi ser det i Evangeliet, at Kongen bliver skuffet.

Vi forventer at Gud vil give os glæde, og gøre os glade, og varetage vores lykke. Vi spørger tit om det når vi beder. Og det har vi ret til. Han elsker vores glæde og vores lykke. Mange gange har Jesus sagt det: ”Lykkelige” er de, som modtager mig, og de, som følger mig, og de, der modtager mit ord og omsætter det i gerning. Vi tænker mindre på at Gud ønsker sig glæde. Gud forventer meget af os. Han forventer at vi modtager den indbydelse til Hans bord, som Han giver os. Og at brødet, som Han byder os, først og fremmest vil bringe os glæde, men som Han på samme tid håber vil bringe Ham glæde, igennem os.

Det er så overordentligt, og vi glemmer det ofte, idet vi er fokuseret på os selv, vores egne problemer, vores egen smålighed: Gud har brug for at vi gør Ham glad. Hvis Han ikke forventede dette af os, ville det betyde, at Han heller ikke regnede med os, og derfor heller ikke respekterede os. 

Det er vanskeligt at forklare dette. Men jeg er sikker på, at Gud ikke er ligegyldig indstillet eller uhøflig, som vi tit antager Ham for at være. Han ejer en mystisk evne til at være sørgmodig sammen med os, og til at glæde sig sammen med os. I Jesus fandt Han det perfekte menneske, der elskede Ham, og som opfyldte ham med glæde. Og i Hans søns venner vil Han elskes og finde glæden. Hvilken glæde må ikke Jomfru Maria, Sankt Josef og alle Helgenerne i Himmelen bringe ham! Han gør dem lykkelige og de gør Ham lykkelig. Vi har denne vidunderlige mulighed, til at gøre Gud glad, hvis vi accepterer Hans indbydelse til Hans bord. Sagde Jesus ikke: Der er glæde i himmelen, når synderen omvender sig, det vil sige, når han accepterer Guds indbydelse? Himmelen er ikke sørgmodig. Den er glædens fylde og perfektion. Gud ville ikke tiltrække os, hvis han ikke havde smag for glæden.

På en eller anden måde, har Helgenerne altid villet bringe Gud glæde, sammen med glæden på jorden. Den Velsignede Carlo Acutis var dybt bevidst om Guds kærlighed til ham; og overbevist om, at Gud forventede meget glæde af ham. Børn har ret i at ville gøre Jesus lykkelig. De lærer os på en måde, hvordan også vi som voksne og ældre mennesker kan bringe Gud vores glæde.

Hele vores liv burde være til glæde for Gud, ligesom den glæde et barn har til sine forældre, ligesom glæden mellem ægtefæller, som mellem brødre og søstre, eller som vores glæde, overfor hinanden. Vores liv vil blive Gud til glæde, hvor vi spreder værdighed, respekt for legemet og for ånden, i en verden der er mærket med alle former for ondskab, som spreder sorg og ødelæggelse. Det vil være en glæde for Gud, hvis vi hver dag prøver at sprede lidt tillid, lidt håb og lidt trøst.

At give Gud glæde, ligesom at gøre andre glade, er ingen let eller bekvemmelig ting. Men derimod er det ofte krævende. Du må bære bryllupsdragten, den festlige robe, som Evangeliet til sidst fortæller os. Det må optage mig, at gøre andre glade. Hvis jeg altid gør hvad der behager mig, tager jeg mig ikke af hvordan andre kan blive glade. Af gøre andre glade betyder forpligtelser og ansvar.

Lad os i aften genopdage vores overbevisning om den umådelige gode nyhed: Gud indbyder os til at deltage i sin Søns bryllupsfest, med menneskelighed, og besvarer Hans ønske om modtage vores glæde for indbydelsen. At gøre Gud glad, er at arbejde for Kirkens glæde og verdens glæde, ofte gennem småhandlinger og få ord, gennem vores bøn.

Tak, Herre Jesus, for i dit Evangelium at indbyde os, ved Gud din Fader, til at fejrer din bryllupsfest med os. Må vores Eukaristi og vores liv blive til den glæde, du forventer af os.

Amen.