Sankt Karl Borromæus Gruppen

Adam og Eva; Jesus og Maria

I dag fejrer vi festen for Jomfru Marias Uplettede Undfangelse. Vi har tidligere fortalt om denne store kirkefests historiske betydning, og om Festens betydning i nyere tid, specielt for den hellige Maxilian Kolbe. Men Jomfruens Uplettede Undfangelse betyder måske allermest for os i dag, hvor så lidt synes uplettet af tidens og syndens tegn – end ikke den hellige Kirke, i sin jordiske skikkelse. Det synes som om der ikke er noget helligt tilbage – i vor verden. Og da stråler den uplettede Jomfru måske endnu klarere, netop fordi vi i denne verden finder så lidt, som er rent og helligt. Gennem hele Kirkens historie har den Uplettede Jomfru åbenbaret sig for de hellige, og ved sine ord formanet hele menneskeheden til bod og omvendelse.

Kun fire mennesker har i hele menneskehedens historie  fået den nåde at være rene fra fødslen, født uden arvesyndens plet: Adam og Eva, Jesus og Maria. For Adam og Eva varede renheden kun få dage, og deres synd er nedarvet gennem hele menneskeslægten. De to andre – Jesus og Maria – bevarede deres sjæl ren gennem hele livet. Og af dem var kun én et menneske født som vi, af to andre menneskers kød. Guds Søn, Guds inkarnation og Gud selv, blev født af Jomfru Maria, men var undfanget ved Helligånden; Jesu liv var guddommeligt, selvom også Han delte menneskets kår i alt undtagen synden. Det er ikke svært at forstå, at Jesus Kristus ikke kunne  være plettet af menneskeslægtens synd, da Han jo også var Gud selv. Med Jomfru Maria, datter af den hellige Anna og den hellige Joachim, er det anderledes: Hun var et menneske som blev til ganske som vi, og så dog helt anderledes, fordi Guds Nåde overstrålede hende fra undfangelsen, og hun blev bevaret fri for enhver plet af synd.

Derfor er den hellige Jomfru så stort et håb, og så stor en beskytterinde, for menneskene: Hun er os så nær, og hun er dog så hellig og ren, så nær sin Søn, vor Herre.

Jomfru Maria våger over Kirken og indbyder alle dens børn – os – til at søge hendes mægtige beskyttelse. Hun, som levede hele sit liv efter Guds vilje, viser os vejen, ad hvilken vi kan nå til Himlens Salighed, den vej hun selv fulgte, indtil Hun blev optaget med legeme og Sjæl til Guds Herlighed. Og vi, der er plettede af synden – vor egen og hele menneskeslægten – kan række ud efter hendes mægtige beskyttelse – gribe hendes hånd, som rejser os, når vi falder.

Den uplettede Jomfru er bestandig med os, når vi anråber om hendes forbøn. Hun kan opnå enhver nåde hos sin Søn; hun skærmer os fra alt ondt, når vi søger hendes beskyttende arme. På Festen for den Uplettede Undfangelse fejrer vi derfor ikke kun noget historisk, som skete for længe siden i Judæa; vi fejrer vor Moders hellighed, fordi Gud udvalgte  hende blandt alle menneskebørn, som den nye Eva, det menneske, som skulle stå Gud nærmest – som favnede Ham fra Hans første stund i Betlehem, som led med Ham under Korset på Golgatha, og som blev den første af de menneskefødte, der fulgte Ham til Himlen.

Velsignede Moder, der aldrig kendte synden, forbarm dig over os syndere! Hellige Maria, syndernes tilflugt, grib i dødens time vor hånd, og før os til din Søn!