Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Gud har givet verden et håb og et lys”

PRÆDIKEN

JOMRU MARIAS UPLETTEDE UNDFANGELSE – 08.12.2020

Af p. Jan Hansen

Jomfru Marias uplettede undfangelse er et tegn til verden – det er et tegn til os alle om, at Gud på en særlig måde havde udvalgt Jomfru Maria allerede før hendes fødsel til at påtage sig rollen som Frelserens mor. Samtidig er det også et tegn til os om, at denne Frelser skulle komme for at give hele verden et håb og et lys.

Gud har i sin uendelige visdom sørget for, at Jomfru Maria skulle komme til verden uden nogen form for synd; men i dagens anledning kan man så med rette spørge om hvorfor var dette egentligt nødvendigt; hvorfor skulle Jomfru Maria fødes uden arvesynden. Hendes uplettede undfangelse var på sin vis grundlæggende et tegn om, at Jomfru Maria ved hendes “Ja” til Gud skulle reversere alt det som Eva i sin tid gjorde, da hun indirekte sagde “Nej” til Gud, og dermed skulle Jomfru Maria gennem sit “Ja” også reversere konsekvensen af Evas ulydighed.

Eva var ulydig, mens at Jomfru Maria var lydig; og mens at Eva kun tænkte på at følge sin egen vilje, sagde Maria det modsatte til ærkeenglen Gabriel, da hun sagde: “Det ske mig efter dit ord” – for Jomfru Maria var det vigtigste ikke at tænke på sig selv, eller på bare at gøre sin egen vilje, men derimod at gøre Guds vilje. Ved at Jomfru Maria fra undfangelsen af havde været helt fri for arvesyndens konsekvenser, så var Jomfru Maria fri til at kunne sige “Ja” til Guds vilje, helt og aldeles uden betingelser. Det var jo ikke tilfældet, at Jomfru Maria sagde “Ja, men på betingelse af x-y-z”.

Menneskeheden har generelt brug for rollemodeller – i det verdslige samfund fremhæver vi bestemt personer som formår at vise hvordan man kan følge sine drømme og opnå alle mulige former for anseelse, magt, penge eller hvad det nu end kan være.

Mennesker søger nærmest pr. definition lykke og succes; Den sande lykke ligger gemt i visdommen – dvs. dén visdom som ikke er summen af den menneskelige viden, men derimod den åndelige visdom som fortæller os, at Gud alene er nok, at hvis vi vil finde den sande lykke, så skal vi faktisk bare finde frem til at leve et liv i en tættere forening med Gud.

Vi kristne har i særdeleshed også brug for rollemodeller, men vi har brug for modeller som kan vise os hvad det vil sige at leve et liv i dyb forening med Gud, hvor vi i langt højere grad søger at gøre Guds vilje, snarere end vores egen. Jomfru Maria er om nogen den mest fuldkomne kristne rollemodel vi overhovedet kan forestille os, fordi at hun viser os vejen til, hvordan vi kan betingelsesløst kan sige “Ja” til Gud, uden tanke på hvad vi måske selv kunne ønske os at gøre.

Jomfru Maria viser os, hvordan man opnår den virkelige succes – ikke succes i verdslig forstand, men derimod hvordan vi kan opnå en fuldkommen åndelig succes i vores liv; mao. dén form for succes som alene kan føre os frem til et liv i forening med Gud, hvor vi i højere grad forsøger at holde os Guds vilje for øje.

Dogmet om Jomfru Marias uplettede undfangelse, som vi i dag fejrer på de særlig måde, blev højtideligt erklæret af pave Pius IX i 1854, og i denne erklæring beskrev paven hvorfor det er, at vi som troende netop henvender os særligt til Jomfru Maria, når vi har brug for hjælp og forbøn.

Pius IX skrev, at med Jomfru Maria som vores vejleder og beskytter ved vi, at vi ikke behøver at frygte noget som helst i denne verden. Mens at Jomfru MAria udviser en sand moderlig affektion for os troende, så er hun mindst lige så optaget af alle mennesker, og at de også må kunne formå at finde frem til Gud.

Vi ved ud fra troens dogmer, at Jomfru Maria også er optaget i Himlen, og at vi derfor roligt og tålmodigt kan frembære vores bønner for hende. Vi kan altid bede direkte til Gud, men ved at vi også beder til Jomfru Maria, samt alle øvrige helgener for den sags skyld, så mærker vi også det åndelige nærvær ved, at vi har en stor skare af venner i himlen som hjælper os, og som beder for os – alt sammen er dette med til at styrke vores egen bøn, og vores egne åndelige behov.

Når vi som troende begynde at vakle i troen eller håbet, eller når vi føler at det hele er op ad bakke, fordi at det hele synes at være mørket omkring os i vores liv, så er det vigtigt at holde fast i troens lys. Jomfru Maria er ikke bare et tegn om Guds ønske om, at vi alle skal komme til frelsen, men netop gennem Jomfru Maria – og ikke mindst gennem hendes “Ja” til Gud, så har vi mindst lige så meget fået et håb, fordi at Kristus har allerede vundet over mørket og over det onde.

Lad os derfor arbejde på, at også vi bliver i stand til at sige “Ja” til Gud på samme måde som Jomfru Maria gjorde det, fordi at ved at følge hendes eksempel, bliver vi også bedre i stand til at leve mere fuldkomment, med Gud som selve fundamentet for vores liv.

Amen.