Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Den første, sidste og eneste gang”

PRÆDIKEN

VIGILIEN TIL HERRENS FØDSEL – 24.12.2020

Af p. Jan Hansen

År efter år gennemlever vi som troende kristne den samme cyklus, og år efter år hører vi på ny de samme tekster, selvom vi formentlig har hørt dem rigtig mange gange før – og selvom vi år efter år ser frem til at kunne fejre de samme fester som troende, så er det dog vigtigt at vi aldrig fejrer dem som var det en rutine.

Moder Theresa, som grundlagde Kærlighedens missionærer, skrev i sakristiet en bøn til præsten der skulle fejre messen; hun bad om at præsten måtte fejre den pågældende messe som var det første, sidste og eneste gang. Den selvsamme mentalitet bør vi som troende også have til alle årets store fester, fordi at når vi fejrer julen som var det første, sidste og eneste gang, så vil vi også instinktivt nok tænke dybere over betydningen af dét som vi fejrer.

Nu er vi så igen er vi nået frem til den 24. december, hvor vi jo så småt tager jul på fejringen.  Selvom denne jul nok bliver noget anderledes for de fleste af os pga. udefrakommende forhold, så bør vi dog rent trosmæssigt stadig forsøge at huske på, at det vigtigste ved vores julefejring det er det store mirakel der fandt sted for lidt over 2.000 år siden i Betlehem.

Selvom der nok er en del, særligt børnene som ser frem til at få mange gaver i aften, bør vi alle huske på, at den største gave vi kan modtage, det er troen – dén troens gave som i sidste ende alene kan formå at lede os frem til evighedens port, og fordi at troen til hver en tid bør være fundamentet for alt hvad vi foretager os, bør vi også tage os tiden til at sige Gud tak for troen som han har skænket os, og dermed også reflektere over betydningen af denne jul som vi igen skal fejre.

Gud kom os nær, og blev som et menneske fordi at han ønskede at være Emmanuel, en “Gud som er med os”; en Gud som er os nær i alting. Alene at skulle tænke over betydningen af dette, er næsten så stort, at det er svært at forstå – men når vi begynder at blive os bevidste om, at Gud kom os nær, og blev som én af os for 2 årtusinder siden, så er det største vi som troende kan gøre, det er netop at sige Gud tak, for den kærlighed han har vist os. Troen er som sagt en gave fra Gud, men det er dog en gave som vi aldrig bør tage for givet.

Jeg håber og beder til, at det trods visse begrænsninger må blive en glædelig og velsignet jul, og at troen til stadighed må vokse hos hver og én af os. Lad os i aften tage særligt imod Jesus i vores inderste, fordi vi ved at han alene er dén som kan give os den fred og tro vi så inderligt har brug for hver eneste dag af vores liv – og lad os fejre denne jul, som var det første, sidste og eneste gang, og lad os derved blive mere bevidste om hvad troen på Jesus betyder for os.

Rigtig glædelig jul…!