Sankt Karl Borromæus Gruppen

Nu slutter 1968

Det store spring fremad fik i den katolske kirke sit udtryk i slut-tressernes tumultariske forandringer af liturgien, som kun en del af de samtidige katolikker modtog med stor begejstring. Resten holdt op med at komme til messe. Det var ca. 20% af præsterne i Danmark. Siden er reformerne blevet forsvaret som nærmest hellige. Langt op i firserne kunne man bilde folk ind, at Kirkens traditionelle liturgi ikke var tilladt, og selvom den ubrudt har været i funktion mange steder, var det ofte med stærk modstand – som i en forstad til Paris, hvor politiet trængte ind i en kirke midt under en sådan messe, på opfordring af en biskop!

I dag ser det helt anderledes ud. Vi har den ordinære og den ekstraordinære form. De lever i fred og fordragelighed, når man ser bort fra enkelte veteraner fra den liturgiske krig, som ikke har opdaget at denne er slut. Og vi er også på en anden måde gået ind i en ny æra. I tresserne var det de unge, der ville have Beatles-rytmer og politiske taler til messen. Nu er der langt overvejende unge under 30 til den traditionelle messe, mens de grå hår dominerer ved den nye. Det gælder i Danmark som i alle andre lande. Og det undrer mange.

I et forsøg på at forklare, hvorfor den unge generation foretrækker den traditionelle messe, har canadieren Brian Holdsworth produceret det lille videoklip nedenfor. Man skal ikke skue hunden på hårene: Mr Holdsworth tænker ikke som katolske hippier anno 1968. Hans indledende pointe: de unge kommer ikke i kirke for at få foredrag eller underholdning. Begge dele kan de finde i langt højere kvalitet andre steder. Hvad kommer de så for? Fortsættelse følger nedenfor.