Sankt Karl Borromæus Gruppen

Den døende Ny-kirke

I en artikel på bloggen Rorate Coeli diskuterer en præst fra USA, p. Richard Cipolla, hvordan en ældre italiensk “Monsignore” i et par nylige Facebook opslag har set tilbage på 50 års Nykirke – og givet udtryk for, at den er på vej til at dø ud.

Monsignoren fra Bergamo

I det første facebook opslag skriver Monsignoren om tendensen til, at yngre præster igen går med soutane – og altså ikke klæder sig som lægfolk:

Det kunne jo ende med man kom til at tænke, at useriøse præster går i lægfolks tøj, præster som er mere seriøse bærer sort jakkesæt, virkelig alvorlige præster er i soutane og de superseriøse bærer også bælte.

“Monsignoren” klæder sig ikke selv så man kan se han er præst, men skilter meget gerne med en titel, som pave Frans i 2014 afskaffede for alle andre end medlemmer af det pavelige diplomati.

Og som p. Cipolla bemærker:

Nyviet præst i Bergamo

I et militant verdsligt samfund er præstens klædedragt vigtigere end nogensinde, og det er et faktum her i USA at de fleste unge præster bærer soutane, også når de ikke er i funktion i deres sogn. De forstår betydningen af at en en præst genkendes i et samfund som er mærket af tabet af tro på alt andet end sig selv.

I et andet Facebook opslag skriver den samme ældre Monsignore:

Nykirkens præster og præstinder

Mit indtryk er at det, der er ved at dø, er en vis Kirke som var begejstret for det nye, for verden, for kulturen, som blev mere evangelisk i sin menneskelighed, og mere sig selv, des mere den åbnede sig op. Men nu fremkommer en Kirke af agressive lægfolk som bruger deres tro som værn mod al åbenhed, visse yngre præster som tror de bliver mere kirkelige ved at lukke sig inde i deres soutaner, deres blonder og deres latin. De [præster og lægfolk fra den “den åbne kirke”, red.] som endnu er tilbage, dør. Der kommer ingen nye nogen steder. Måske er jeg bare pessimist. Måske.

Og p. Cipolla kommenterer:

Det er interessant at samtidig med at den oficielle kirke i Italien plejer at benægte at der var et brud mellem Traditionen og 2. Vatikankoncil, ser han [Monsignoren, red.] til sin rædsel den igangværende tilbagevenden til Traditionen som i det ydre manifesterer sig ved at nyviede præster bærer soutane og bælte. Og deri ser han ret. (…) Det er indsigtsfuldt at han ser, at Kirken grundlagt på kviksandet fra “2. Vatikankoncils ånd” er døende. De som tror på “Den nye Kirke” har aldrig forstået, at åbenhed mod verden ikke er det samme som at ændre troslæren så den passer verden. Åbenhed mod verden betyder at opfylde Kristi mission, at omvende verden til Troen på Guds kærlighed i Jesus Kristus, og at prædike frelse fra synden gennem Jesu Kristi Kors og håbet, det eneste håb, om evigt liv ved Hans død og opstandelse. Det er hvad “Den nye Kirke” har glemt og måske endda benægtet. Derfor er vore kirker tomme, ikke kun i Italien, men i store dele af den vestlige verden. Måtte vore unge præster få mod og styrke til at vende tilbage til den hellige Tradition.