Sankt Karl Borromæus Gruppen

Håb er overvundet håbløshed

Ved den messe i Notre Dame katedralen i Chartres, som 2. Pinsedag markerede afslutningen på årets stærkt minimerede Pinsevalfart, talte Mgr Rey fra bispedømmet Fréujus-Toulon om betydningen af det kristne håb. Han citerede forfatteren Bernanos for at sige at “håb er overvundet håbløshed”, i det store og i det små: Opstandelsens håb, som følger korsfæstelsens tilsyneladende udradering af alt håb; Håbet om fremgang i Kirken efter årtiers tilbagegang og katastrofer; Håbet om nærhed og menneskelighed efter halvandets år isolation og sygdom. Helligånden er håbets sjæl: dens syv gaver giver os udholdenhed til at holde ud i alle prøvelser, og aldrig miste det salige håb, som ingen menneskelig håbløshed kan udslette. Den som håber på Kristus kan ikke håbe på en Verden som afviser Ham. Chartres-valfarten er (også dette år) et billede på Kristenhedens uudslukkelige håb, som næres af Helligåndens flamme.