Sankt Karl Borromæus Gruppen

Fjerde Søndag e. Påske

Apostlene blev bedrøvede, da Jesus sagde til dem: “Jeg går bort.” Bliver vi det ikke også? vi, der siden Julens evangelium om hans fødsel i Betlehem konstant har fulgt ham, takket være den hellige liturgi, der bandt os til hans fodspor. Et par dage mere, og han vil stige op til Himlen, og liturgien vil miste den fortryllelse, som den dag efter dag lånte fra vores Emmanuels handlinger og taler. Han ønsker dog ikke, at vi skal hengive os til for meget sorg. Han bekendtgør for os, at i hans sted vil den guddommelige Talsmand, Trøsteren, stige ned til jorden, og at han vil forblive hos os for at oplyse og styrke os indtil tidernes ende. Lad os nyde den sidste tid med Jesus; snart vil det være tid til at forberede os på at modtage den himmelske hærskare, som kommer for at erstatte ham.

Jesus, som udtalte disse ord på tærsklen til sin lidelse, begrænser sig ikke til at vise os Helligåndens komme som trøst for sine trofaste; han får os til at se at det på samme tid er frygtindgydende for dem, der har miskendt deres Frelser. Jesu ord er lige så mystiske, som de er forfærdelige. Lad os høre forklaringen fra Skt. Augustin, kirkelærernes lærer. »Når Helligånden er kommet,« sagde Frelseren, »vil han overbevise verden om synd.« Hvorfor? “fordi mennesker ikke troede på Jesus.” Hvor stort vil ansvaret i virkeligheden ikke være for dem, der efter at have været vidne til Forløserens undere ikke ville overgive sig til hans ord! Jerusalem vil høre, at Ånden steg ned over Jesu disciple, og den vil forblive lige så ligeglad, som den var over for de undere, der åbenbarede den sande Messias. Helligåndens komme vil være som optakten til ruinen af denne Gudsfornægtende by.

Jesus tilføjer, at “Trøsteren vil overbevise verden om retfærdighed, fordi,” sagde han, “jeg går til Faderen, og I vil ikke længere se mig.” Apostlene og dem, der tror på deres ord, vil være helliggjort og retfærdiggjort ved tro. De vil tro på den, der gik til Faderen, på den, deres øjne ikke længere vil se i denne verden. Jerusalem vil tværtimod kun huske ham for at bespotte ham; retfærdigheden, helligheden, troen hos dem, der har troet, vil være byens fortabelse, og Helligånden vil overlade den til dens skæbne. Jesus siger igen: “Trøsteren vil overbevise verden med hensyn til dommen.” Og hvorfor? “Fordi verdens fyrste allerede er fordømt.” De, der ikke følger Jesus Kristus, har en leder, som de følger. Den leder er Satan.

Og Satans dom er allerede afsagt. Helligånden advarer derfor verdens disciple om, at deres prins for evigt er kastet ud i fortabelsen. Lad dem nøje overveje det; for, tilføjer Skt. Augustin, “menneskets stolthed tager fejl, når den regner med overbærenhed; lad den nøje overveje det endeligt, som de onde engle er udleveret til.”

Dom Guéranger, Det liturgiske år