Bearbejdelse til dansk af tysk originaltekst.
Frankrig, september 1793. Nationalkonventet sendte statsanklageren Jean-Baptiste Carrier (1756-1794) ud for at slå opstanden i La Vendée ned. Han ledte efter et hurtigt og effektivt middel, og opfandt så den ”vertikale deportation”, dvs. massedrukning, der første gang blev brugt 16. november 1793, med 90 præster som ofre. ”Les noyades des Nantes”, drukningerne i Nantes, er en episode i terroren, der ikke er særlig kendt. I tiden fra november 1793 til februar 1794 blev flere tusinde mennesker druknet i Loire-floden på befaling af Jean-Baptiste Carrier. Der var tale om politiske fanger, krigsfanger, kirkefolk og andre som i republikkens øjne var mistænkelige. Et sandt folkemord, som altså først blev afprøvet på præster. Denne ”succes” udløste de efterfølgende massemord. Efter slaget ved Saveney, hvor Vendées katolske og kongelige hær led nederlag, blev mange, mænd, kvinder, børn og gamle, overvejende lokale, spærret inde i fængslet Entrepôts des Cafés i nærheden af Nantes havn. Dette førte til talrige henrettelser ved skydning og massedrukning, hvilket hurtigt reducerede antallet af fanger. Alt i alt skønnes det at 8.000 til 9.000 blev dræbt.
Da Loire blev en ”republikansk flod”
Under den franske revolution vedtog den forfatningsgivende forsamling 12 juli 1790 et dekret ”Præsteskabets civilforfatning”, der truede kirkens enhed. De gejstlige, præster og ordensfolk, der afviste dekretet, blev betegnet som ”refraktære”. Mange refraktære præster var blandt de første fanger i Nantes. I første omgang blev de indespærret i klostret Saint-Clément, derefter hos karmeliterne. 5. juli 1793 blev de bragt til Chantenay-sur-Loire, hvor deres forhold pga. af den stærke sommervarme blev kritiske. De fleste blev derefter bragt til klostret Petits-Capucins. Deres eneste forbrydelse var at modsætte sig det nævnte dekret, hvormed den katolske kirke blev underkastet den ny republikanske magt og adskilt fra fællesskabet med paven. Tre uger senere lod man dem rådne op i lastrummet til et skib, der var blevet ombygget til et flydende fængsel. Statsanklageren betroede mordet på præsterne til sin højre hånd blikkenslageren Guillaume Lamberty (1754-1794), som snart blev udnævnt til republikkens generaladjudant i Nantes. Denne brutale mand, der allerede tidligere havde kæmpet med alle midler mod befolkningen i Vendée, fik alle beføjelser for at finde en hurtig og effektiv løsning. Han og hans revolutionssoldater begyndte ivrigt at drukne præsterne i Loire, der dermed blev en ”republikansk flod”.