Man kan let tabe livsmodet i denne tid. Men det er egentlig synd: som troende skal vi glæde os. Troen og glæden kan ikke skilles ad. Det er et vigtigt budskab netop når det verdslige tager sig lidt mindre lovende ud end ellers. Og netop Gaudete søndags messe er en lang opfordring til at se fremad og opad, og glæde sig derved:
Glæd jer altid i Herren : jeg siger jer igen, glæd jer! (Introitus)
Vi beder dig Herre: oplys vore sinds mørke. (Kirkebønnen)
Ban Herrens vej, som profeten Essaias sagde. (Johs. Døber, i Dagens Evangelium)
Herre, du har velsignet dit land: du har udfriet Jacob af fangenskabet. (Offertoriet)
Se, I frygtsomme, vær ved godt mod og frygt ikke: vor Gud kommer og frelser os (Kommunionsvers).
Selv i den sværeste nød må og kan den troende ikke fortvivle. Troen prøves ikke i solskin og medvind, men i svære tider. Mange af os, der er vokset op i velstand og fred, mangler måske denne erfaring. Derfor er modgangens tid også nådens tid.
Nu hvor tiden nærmer sig, da Han, som Du har sendt vil komme, og din befrielses dag gryer, vil vi med tro og i hellig jubel glæde os over Dine løfter (Adventspræfationen).